Langvarige konsekvenser af matematikvanskeligheder i 9. klasse
Dagtilbud, skole og uddannelse
Dagtilbud, skole og uddannelse
VIVE har med en ny undersøgelse for Egmont Fonden tilvejebragt viden om børn og unge i matematikvanskeligheder i Danmark. Den viser både en række karakteristika for disse børn og deres baggrund, og at det er muligt igennem en tidlig indsats at opspore vanskeligheder. For på kort og længere sigt har de manglende færdigheder konsekvenser for uddannelse, job og indkomst, viser undersøgelsen
”Når man tager højde for forskelle i de unges socioøkonomiske baggrund, så ser vi i undersøgelsen en klar sammenhæng mellem deres matematikvanskeligheder og uddannelse, job og indkomst lige fra de går ud af skolen og frem til 30-årsalderen,” fortæller senioranalytiker Marianne Mikkelsen, der har ledet undersøgelsen.
Består i lavere grad folkeskolens afgangseksamen
På kort sigt er konsekvenserne af matematikvanskelighederne, at de unge i lavere grad består folkeskolens afgangseksamen end unge med middel matematikfærdigheder.
Når der tages højde for forskelle i de unges socioøkonomiske baggrundsfaktorer som eksempelvis køn og etnicitet samt forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet, så er sandsynligheden for at bestå folkeskolens afgangseksamen 44 procentpoint mindre for unge i matematikvanskeligheder sammenlignet med unge med middel matematikfærdigheder. Dette er illustreret af den øverste søjle i figuren.
Færre får en ungdomsuddannelse
På mellemlangt sigt er konsekvenserne, at de unge i matematikvanskeligheder i lavere grad påbegynder og afslutter en ungdomsuddannelse end unge med middel matematikfærdigheder.
41 pct. af de unge i matematikvanskeligheder er i gang med eller har afsluttet en kompetencegivende ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse. Det er 39 procentpoint lavere end for unge med middel matematikfærdigheder (Den andenøverste søjle i figuren).
10 år efter 9. klasse har 44 pct. af de unge med matematikvanskeligheder afsluttet en ungdomsuddannelse. Det er 37 procentpoint lavere end for unge med middel matematikfærdigheder (jf. tredje søjle i figuren).
Indkomsten bliver lavere
Unge i matematikvanskeligheder har en lavere fremtidig indkomst end unge med middel matematikfærdigheder.
Undersøgelsen ser også på, hvordan indkomsten er for de unge i matematikvanskeligheder, når de er nået 30-årsalderen - altså 15 år efter 9. klasse. Sandsynligheden for at have en middel eller høj indkomst er da 14 procentpoint lavere for unge i matematikvanskeligheder end unge med middel matematikfærdigheder (jf. den fjerde søjle i figuren).
Færre i job eller under uddannelse
Unge i matematikvanskeligheder er i mindre grad i beskæftigelse eller under uddannelse end unge med middel matematikfærdigheder.
64 pct. af de unge i matematikvanskeligheder er enten i beskæftigelse eller under uddannelse som 30-årige. Det er 18 procentpoint lavere sandsynlighed sammenlignet med unge med middel matematikfærdigheder (jf. femte og sidste søjle i figuren).
Metode
Undersøgelsen bygger på registerbaserede analyser af mere end 780.000 unge, som har afsluttet 9. klasse i henholdsvis 2002-2004, 2007-2009, 2012-2014 og 2017-2019.
Der findes ikke en officiel definition af matematikvanskeligheder. Vi identificerer unge i matematikvanskeligheder på baggrund af en kombination af deres karaktergennemsnit ved de obligatoriske afgangsprøver i matematik og deres standpunktskarakterer i matematik i 9. klasse. Unge i matematikvanskeligheder definerer vi som de 15 pct., der har det laveste eller intet karaktergennemsnit. Det svarer cirka til de unge, som ikke består matematik (karakter under 2). Det er vigtigt at understrege, at vi med denne identifikation af matematikvanskeligheder ikke med sikkerhed kan vide, om det er er andre faktorer hos de unge som driver de fundne resultater.
