Fattigdom i barndommen har konsekvenser langt ind i voksenlivet

Over 50.000 børn i Danmark lever i fattigdom. Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder ét fattigt barn. Det er børn, der ikke får tilstrækkeligt sund og varieret kost og nogle gange må springe et måltid over, fordi der ikke er penge nok til mad. Det er børn, som ikke har tøj til alle årstider, og som gang på gang står uden for de sociale fællesskaber, fordi familiens økonomi ikke rækker til fritidsaktiviteter, fødselsdagsgaver og udflugter med klassen. Det påvirker ikke kun børnenes trivsel og opvækst, men også det liv, de kan se frem til som voksne.

”Konsekvenserne af fattigdom kommer til udtryk i form af dårlig sundhed blandt de helt små børn. Når børnene bliver større, kan vi se, at de også generelt har det sværere mentalt og oftere end andre børn mistrives. Senere i livet klarer de sig dårligere i uddannelsessystemet, tjener mindre og ender i mere ustabile stillinger,” forklarer seniorforsker Rune Vammen Lesner.

Han understreger, at nogle børn, der er vokset i fattigdom, selvfølgelig klarer sig fint. Men gennemsnitligt har de et dårligere udgangspunkt for livet helt fra begyndelsen – og det gælder altså 50.000 danske børn, hvis man bruger den definition af fattigdom, der er fastlagt ud fra en beregning af, at familiens indkomst er under halvdelen af en almindelig dansk families indkomst.

Tre aspekter af fattigdommen har store konsekvenser

Man kan tale om tre aspekter af fattigdom, som har store konsekvenser for trivsel og udvikling i barndommen og videre op gennem voksenlivet: det økonomiske aspekt, det sociale aspekt og det psykiske aspekt.

Det første og helt åbenlyse aspekt er det økonomiske, når familien ikke har nok penge til basale ting som sund kost, medicin og ordentlige boligforhold. Det har naturligvis betydning for barnets trivsel på kort sigt, men kan også lægge kimen til dårlig sundhed senere i livet.

Det andet aspekt er socialt, når familiens økonomi ikke rækker til fritidsaktiviteter, fødselsdage, udflugter, mobiltelefoner og tøj. Her kommer børnene let til at skille sig ud, og der sker en form for social eksklusion, hvor de står uden for kammeraternes fællesskab. Dette har stor betydning for trivsel og udvikling af sociale kompetencer og påvirker børnene negativt, når de skal videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Det tredje aspekt er psykisk. Fattigdom sætter ofte en familie under et kæmpe psykisk pres, der tager fokus fra alt andet i familien. Det kan danne grobund for langvarig stress og medvirke til, at børnene får det sværere senere i livet. Flere studier viser, at det psykiske pres kan have negativ indflydelse på både kognitive kompetencer og være fysisk skadeligt for immunforsvaret.

De mest udsatte børnefamilier lider afsavn

VIVE undersøgte for et par år siden den økonomiske situation blandt de familier, der har modtaget det såkaldte midlertidige børnetilskud. Tilskuddet blev fra 2020 til 2022 uddelt til de allermest trængende familier, blandt andet for at sikre, at børn kunne være en aktiv del af fælleskabet. Undersøgelsen viste, at selvom de fleste af familierne oplevede, at deres økonomiske situation blev forbedret med tilskuddet, led mange stadig afsavn.

”Vi kan se, at børnefamilier på de laveste ydelser har rigtig svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I mange familier lider både børn og voksne materielle og sociale afsavn og må undvære basale fornødenheder og sociale aktiviteter,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen.

Blandt de familier, der modtog det midlertidige børnetilskud, havde ti procent undladt at give børnene nødvendige måltider, og syv procent havde undladt at give lægeordineret medicin til børnene, fordi de ikke havde råd. I mere end hver tredje familie havde børnene ikke det nødvendige tøj eller fodtøj, og i næsten halvdelen af familierne måtte børnene undvære faste fritidsaktiviteter på grund af familiens økonomiske situation.

Sådan kan man bedst hjælpe børn ud af fattigdom

Set fra forskningens perspektiv er der ikke tvivl om de dybe og langvarige spor, som fattigdom i barndommen sætter i voksenlivet. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer fattigdommen til livs? Her er der forskellige veje, man kan gå, og i sidste ende er det op til politikerne at beslutte, hvilke redskaber der skal tages i brug.

”En mulighed er at hæve overførselsindkomsterne. Det kan afbøde det psykiske pres og den dårlige sundhed, som er en konsekvens af, at familierne ikke har penge til sund og varieret kost samt nødvendig medicin,” siger Rune Lesner Vammen.

Men der er også andre redskaber, man kan tage i brug. Rune Vammen Lesner forklarer, at man for eksempel kan gå ind og hjælpe børnene der, hvor familiens pressede økonomi begrænser deres muligheder og holder dem uden for fællesskaber i skolen og i fritiden.

”Her vil indsatser, som er målrettet brugerbetaling på fritidsaktiviteter og andre ekstraudgifter til børnefødselsdage, lejrture, adgang til gaming og online fælleskaber, være effektive,” vurderer Rune Lesner Vammen.

Han peger desuden på, at helhedsorienterede målrettede familieindsatser kan være en stor hjælp for mange fattige børnefamilier. Indsatserne skal ikke blot fokusere på familiens økonomiske udfordringer, men også tage højde for potentielle sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som presser familien.

Lars Benjaminsen er enig. Han vurderer endvidere, at hjælp til at skaffe et job vil være en effektiv vej til at løfte en familie ud af fattigdom, men også det kræver et mere helhedsorienteret blik.

”Det er ikke så let, som det måske lyder. Mange af forældrene står jo netop uden for arbejdsmarkedet, fordi de kæmper med både psykiske og sociale problemer,” forklarer Lars Benjaminsen.

En beskæftigelsesindsats bør gå hånd i hånd med sociale indsatser, vurderer Lars Benjaminsen og understreger, at der efterhånden er lavet tilstrækkeligt med forsøg og projekter på området til, at man kan trække på en række gode erfaringer.