Elever ændrer adresse for at komme ind på populære gymnasier

På gymnasier i de store byer er der kamp om pladserne, og særligt børn fra velstående familier ændrer adresse for at blive optaget på populære gymnasier.

Det er en af konklusionerne i et forskningsprojekt, som forskere fra VIVE, Københavns Universitet og Oslo Universitet har gennemført.

”Eleverne ændrer adresse til for eksempel deres anden forælder, bedsteforældre eller familievenner. På den måde handler de strategisk for at sikre, at de kommer ind på deres første prioritet,” siger Hans Henrik Sievertsen, forsker på VIVE.

På populære gymnasier har omkring hver tiende elev ændret adresse for at blive optaget.

Adresseændringer steg med 100 procent efter ændring af ansøgningssystem

I 2012 blev ansøgningssystemet ændret, så pladserne bliver tildelt ud fra elevernes hjemmeadresse. Det betyder, at elever kan regne ud, at deres chancer for at blive optaget bliver bedre, hvis de bor tættere på gymnasiet. Antallet af adresseændringer i store byer steg i årene efter med over 100 procent op til 1. marts, hvor der er ansøgningsfrist. 

I 2018 satte Københavns Kommune ind for over for adresseændringerne. Kommunen begyndte blandt andet at kræve dokumentation for, at eleven rent faktisk var flyttet. Det fik antallet af adresseændringer til at falde.

”Vi ser et tydeligt mønster, hvor antallet af adresseændringer stiger markant op til ansøgningsfristen, og hvor antallet af adresseændringer falder efter, at kommunen begynder at kræve dokumentation. Det tolker vi som et tegn på, at eleverne reelt ikke er flyttet, men har ændret adresse for at komme ind på et bestemt gymnasium,” siger Hans Henrik Sievertsen.

Ulighed kan blive forstærket af adresseændringer

Forskerne anslår, at 25 procent af de elever, der ikke startede på deres første prioritet, ville være blevet optaget, hvis andre elever ikke havde ændret deres adresse. Forskernes analyser viser, at de elever, der blev skubbet ud af deres førsteprioritet på grund af adresseændringerne, endte i gymnasier med svagere elevsammensætning.   

”Adresseændringerne er et eksempel på, hvordan borgere kan handle strategisk for at udnytte systemet til deres egen fordel,” siger Hans Henrik Sievertsen.

”Det kan være med til at forstærke ulighed, fordi alle ikke har ressourcer til at handle strategisk. Det gør det også i forhold til gymnasier, hvor nogle elever faktisk er endt med at gå på et andet gymnasium, fordi andre ansøgere har handlet strategisk.”