Døgninstitutioner bruger mange løst ansatte omsorgs- og pædagogmedhjælpere

Timelønsansatte uden en fast ansættelse eller garanti for antal arbejdstimer er et hyppigt fænomen, når det gælder bestemte grupper af medarbejdere på landets socialpædagogiske institutioner, viser en ny undersøgelse.

Helt præcist er 42 procent af omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter på de kommunale institutioner timelønsansatte. Det samme gælder 36 procent på de tilsvarende regionale institutioner. Som timelønsansatte er de uden sikkerhed i ansættelse eller indkomst og får for eksempel ikke løn under sygdom.

”Det er høje andele, vi taler om her, og der er flere grunde til, at situationen ser sådan ud i dag. Det skyldes især problemer med at rekruttere medarbejdere til området, men også et behov for fleksibilitet og mulighed for at aflaste de fastansatte. Det høje forbrug af timelønsansatte har imidlertid også en bagside,” siger seniorforsker Helle Holt.

Det er KL og Danske Regioner, der sammen med fagforbundene FOA, 3F og SL har bedt VIVE undersøge årsagerne til og konsekvenserne af brugen af timelønsansatte, og hvem de timelønsansatte egentlig er. Undersøgelsen omfatter alene medarbejdergrupperne omsorgsmedhjælper, pædagogmedhjælper og pædagogisk assistent.

Undersøgelsen er delt op i to rapporter – en på det kommunale område og en på det regionale område.

Mange betragter det som et studiejob

De timelønsansatte er primært kvinder, de er overvejende unge, og mange af dem er under uddannelse. I 2022 var omkring halvdelen af de timelønnede omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter under uddannelse. En stor del af dem var i gang med en uddannelse, der var relevant i forhold til deres timelønsansættelse.
For mange er jobbet altså at betragte som et studiejob, og de er glade for den fleksibilitet, der ligger i selv at kunne vælge, om man vil arbejde eller ej. Omvendt er usikkerheden ved den løse ansættelse ikke optimal, hvis man for eksempel har børn at forsørge.

Institutionerne anser timelønsansatte som optimale vikarer

Spørger man institutionerne, er de timelønsansatte de optimale vikarer. De lapper et hul, som problemerne med at rekruttere faste medarbejdere skaber. De gør det også muligt at skalere bemandingen fleksibelt alt efter, hvor mange beboere den enkelte døgninstitution lige har, og de timelønsansatte kan aflaste de fastansatte i et arbejde, der kan være både fysisk og psykisk belastende.

Omvendt kan det trække ekstra veksler på de fastansatte, at de timelønsansatte ikke kan have samme ansvar som de faste medarbejdere. Og bliver de timelønsansatte ikke lært godt nok op, eller kommer de for lidt på institutionen, kan det sætte beboerne i sårbare situationer. I sidste ende kan de kompromittere arbejdet med beboerne på institutionerne.

”Ifølge vores undersøgelse opleves det ikke som realistisk helt at afskaffe brugen af timelønsansatte. Men det er realistisk at nedbringe brugen af dem. Det kan man blandt andet gøre ved at have fokus på belastninger i arbejdet på institutionerne og fokus på at fastholde personalet. Det kunne bidrage til at gøre arbejdspladsen mere attraktiv,” siger Helle Holt.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, registre fra Danmarks Statistik og på 31 interviews i kommunale socialpædagogiske institutioner og 18 interviews i tilsvarende regionale institutioner.