Der er (alt for) mange måder at forstå trivsel på

Vi taler meget om trivsel, og alle er enige om, at børn naturligvis skal trives. Men hvad vil det egentlig sige, og hvad forstår vi ved det? Sammen med to kolleger, docent Mette Molbæk og docent Anette Boye Koch, har jeg kigget på den eksisterende forskning i trivsel blandt børn og unge på tværs af dagtilbud, skole og hjem.

Her kan vi se, at der både i forskningen og blandt skolelærere, pædagoger og socialrådgivere ses forskelligt på, hvad trivsel egentlig dækker over. Det kan skabe nogle udfordringer, for når vi ikke er enige om, hvordan vi ser på begrebet trivsel, er der fare for, at der også kan være forskellige syn på, hvad der eksempelvis er den rigtige indsats for et konkret barn, der ikke er i trivsel.

Heldigvis er det sådan, at de fleste børn har det godt. Men for dem, der ikke er i trivsel, kan det være et stort problem, hvis de ikke får den rette hjælp eller støtte. Denne gruppe børn har nemlig dårligere chancer for at klare sig både socialt og uddannelsesmæssigt. Hvis de får den rette hjælp i tide, kan det være med til at styrke ligheden mellem eksempelvis børn, der er mere udsatte på grund af deres familiebaggrund, og andre børn.

Otte tilgange til trivsel

For at skabe et overblik har vi på baggrund af vores gennemgang af forskningen på området identificeret otte forskellige tilgange til trivsel. Det handler eksempelvis om, hvorvidt man ser trivsel, som at barnet lærer noget i skolen, fravær af risiko for barnet, eller om barnet kommer fra en udsat familie. Udfordringen er, at det kan være afhængigt af den enkelte fagprofessionelles eget udgangspunkt, og hvordan vedkommende vurderer barnets trivsel. Hvis et barn følger fint med i skolen og ikke for eksempel er udadreagerende, vil læreren måske sige, at barnet trives. Men hvis barnet samtidig kommer fra en familie, hvor det trivselsmæssige generelt er under pres, for eksempel ved manglende omsorg for barnet, eller at forældrenes psykiske sygdom præger hjemmesituationen, vil en socialrådgiver, der er knyttet til familien, måske vurdere, at barnet ikke trives i tilstrækkelig grad.

Ud over et meget forskelligartet syn på trivsel er der et grundlæggende problem i den forskning, der findes, nemlig fravær af børns og forældres perspektiver. Det burde jo være oplagt at spørge dem, det handler om. Hvordan forstår børn og forældre såvel trivsel som mistrivsel, og hvad lægger de vægt på som det allermest vigtige i forhold til trivsel?

Men sådan er det ikke nødvendigvis. Det er derfor vores klare anbefaling, at vi både i forskningen og i praksis i arbejdet med børns trivsel fremover skal meget tættere på, hvordan børn og deres forældre tænker om og opfatter trivsel. Først derefter kan man begynde at se på, hvordan praktikerne på tværs af dagtilbud, skole og hjem håndterer og hjælper børn til at trives.

To klare budskaber

Men indtil vi kommer dertil, er der to klare budskaber: For det første kan praktikerne med fordel være meget (mere) bevidste om, hvilket syn de selv har på trivsel – altså hvad de lægger vægt på og på hvilken måde. Vi skal være åbne for, at vi ser og forstår trivsel forskelligt. Både mellem hinanden som professionelle og på tværs af professioner, men i særdeleshed i samarbejdet med barn og familie. Denne proces handler dermed også om at se på målet, så vi arbejder i samme retning på tværs af barn, forældre og faggrupper. Risikoen er nemlig, at forskellige opfattelser af barnets situation leder til forskellige indsatser. For det andet er det vigtigt at sætte barnets og familiens egne forståelser af trivsel i centrum, når det fastsættes, hvad målet med indsatserne er. At arbejde med trivsel som noget, der skabes i og på tværs af de arenaer, hvor børn og unge lever deres liv, kræver, at vi sætter deres perspektiver først, når vi definerer det, vi skal arbejde med.

Børn og forældre er de eneste, der har adgang til den viden, vi skal bruge for at forstå netop dette barns trivsel og mistrivsel. Det er samtidig en måde at arbejde på, hvor man som professionel – sammen med barn og forældre – sætter fokus på det, man gerne vil opnå i relation til trivsel, frem for det, man gerne vil undgå.