Bedre arbejdsforhold kan fastholde speciallæger i almen praksis

Lægedækning i hele landet og mindst 6.500 uddannede speciallæger i almen medicin i 2035 lyder den politiske ambition i Sundhedsreformen fra 2022. Men skal ambitionerne indfries, kræver det, at der bliver uddannet nok speciallæger i almen medicin, at de vælger beskæftigelse i almen praksis, og ikke mindst at de nedsætter sig som praktiserende læger i alle dele af landet.

Derfor har VIVE for Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøgt, hvilke motiver, forventninger og udfordringer der afgør, om yngre læger vælger eller fravælger at forfølge en karriere i almen praksis – både i og uden for de større byer. Undersøgelsen peger blandt andet på, at lægernes erfaringer med et stigende antal opgaver og stigende efterspørgsel blandt patienterne er væsentlige årsager til, at de søger beskæftigelse uden for almen praksis.

Flere af de interviewede speciallæger forklarer, at arbejdspresset ikke alene går ud over kvaliteten af deres arbejde, men også forhindrer dem i at balancere arbejdsliv og privatliv – og derfor forlader de almen praksis.

“En af de knapper, man kan skrue på for at imødekomme lægernes ønske om en bedre balance mellem arbejde og privatliv, er at se på, om alle praktiserende læger skal varetage det samme antal patienter. Det er en måde at lette arbejdsbyrden for læger, der praktiserer i områder med mange patienter, der har et stort behov for lægehjælp,” siger Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE.

Skæv lægedækning på tværs af regioner

Det har været og er fortsat normen, at alment praktiserende læger køber og driver egen praksis, men det er ikke alle områder i landet, som er lige populære at nedsætte sig i. Særligt Region Sjælland, men også Region Nordjylland og Region Syddanmark, har udfordringer med lægedækningen og er samtidig de regioner, hvor andelen af ældre og dermed behovet for almen praksis forventes at blive størst i fremtiden. 

Undersøgelsen viser, at praktiske forhold som pendlerafstand og ægtefællens mere begrænsede muligheder for at få arbejde gør det mindre attraktivt for lægerne at søge praksis i yderområderne. Nogle læger anser arbejdet med de mere behandlingstunge patienter som fagligt attraktivt, mens andre ser øget arbejdspres, hvilket får dem til at fravælge områderne. 

“Den gennemsnitlige nyuddannede speciallæge i almen medicin bor i en af landets større byer, er midt i 30’erne og har et par børn, en partner med et job samt måske en ejerbolig. Med andre ord er det en vanskelig gruppe at flytte. Hvis vi skal have dem til at vælge yderområderne, kræver det ikke alene en økonomisk gulerod, men også mere attraktive forhold som færre og mere fleksible arbejdsdage,” siger Marie Henriette Madsen. 

Hun tilføjer, at det for nogle også kan have betydning, at de kan få mulighed for at arbejde som praktiserende læge, men uden at de er økonomisk bundet til lægepraksissen.

Læs mere om rapporten og download udgivelsen