Nyhed 31. OKT 2023

Bedre arbejdsforhold kan fastholde speciallæger i almen praksis

  • Sundhed
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Undersøgelsen peger på, at lægernes erfaringer med et stigende antal opgaver er en væsentlig årsag til, at de søger beskæftigelse uden for almen praksis.

Mindre arbejdspres, mere fleksibilitet og bedre fordeling af patienter er blandt løsningerne, der kan sikre nok praktiserende læger nu og i fremtiden. Det viser ny VIVE-undersøgelse om, hvorfor nyuddannede speciallæger vælger eller fravælger en karriere i almen praksis.

Lægedækning i hele landet og mindst 6.500 uddannede speciallæger i almen medicin i 2035 lyder den politiske ambition i Sundhedsreformen fra 2022. Men skal ambitionerne indfries, kræver det, at der bliver uddannet nok speciallæger i almen medicin, at de vælger beskæftigelse i almen praksis, og ikke mindst at de nedsætter sig som praktiserende læger i alle dele af landet.

Derfor har VIVE for Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøgt, hvilke motiver, forventninger og udfordringer der afgør, om yngre læger vælger eller fravælger at forfølge en karriere i almen praksis – både i og uden for de større byer. Undersøgelsen peger blandt andet på, at lægernes erfaringer med et stigende antal opgaver og stigende efterspørgsel blandt patienterne er væsentlige årsager til, at de søger beskæftigelse uden for almen praksis.

Flere af de interviewede speciallæger forklarer, at arbejdspresset ikke alene går ud over kvaliteten af deres arbejde, men også forhindrer dem i at balancere arbejdsliv og privatliv – og derfor forlader de almen praksis.

“En af de knapper, man kan skrue på for at imødekomme lægernes ønske om en bedre balance mellem arbejde og privatliv, er at se på, om alle praktiserende læger skal varetage det samme antal patienter. Det er en måde at lette arbejdsbyrden for læger, der praktiserer i områder med mange patienter, der har et stort behov for lægehjælp,” siger Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE.

Skæv lægedækning på tværs af regioner

Det har været og er fortsat normen, at alment praktiserende læger køber og driver egen praksis, men det er ikke alle områder i landet, som er lige populære at nedsætte sig i. Særligt Region Sjælland, men også Region Nordjylland og Region Syddanmark, har udfordringer med lægedækningen og er samtidig de regioner, hvor andelen af ældre og dermed behovet for almen praksis forventes at blive størst i fremtiden. 

Undersøgelsen viser, at praktiske forhold som pendlerafstand og ægtefællens mere begrænsede muligheder for at få arbejde gør det mindre attraktivt for lægerne at søge praksis i yderområderne. Nogle læger anser arbejdet med de mere behandlingstunge patienter som fagligt attraktivt, mens andre ser øget arbejdspres, hvilket får dem til at fravælge områderne. 

“Den gennemsnitlige nyuddannede speciallæge i almen medicin bor i en af landets større byer, er midt i 30’erne og har et par børn, en partner med et job samt måske en ejerbolig. Med andre ord er det en vanskelig gruppe at flytte. Hvis vi skal have dem til at vælge yderområderne, kræver det ikke alene en økonomisk gulerod, men også mere attraktive forhold som færre og mere fleksible arbejdsdage,” siger Marie Henriette Madsen. 

Hun tilføjer, at det for nogle også kan have betydning, at de kan få mulighed for at arbejde som praktiserende læge, men uden at de er økonomisk bundet til lægepraksissen.

Læs mere om rapporten og download udgivelsen

Faktaboks

Om undersøgelsen

VIVE har interviewet 29 nyuddannede speciallæger i almen medicin, som enten ejer egen praksis, er ansat i forskellige almenmedicinske tilbud eller er beskæftiget uden for almen praksis. Formålet med undersøgelsen er at afdække udfordringer ved at fastholde og rekruttere nyuddannede speciallæger i almen medicin på tværs af landet.

VIVE peger på følgende udfordringer og løsninger:

Håndtering af arbejdspres og stigende opgavemængde

Løsninger:

  • Nedsat eller differentieret normtal for antal patienter per lægekapacitet i områder med stort behov for lægehjælp
  • Fokus på fortsat at understøtte intern organisering i praksis med henblik på effektive arbejdsgange og uddelegering til praksispersonale.

Tiltrækning af læger til lægedækningstruede områder

Løsninger:

  • Økonomiske incitamenter i kombination med attraktive arbejdsforhold, eksempelvis færre arbejdsdage og færre dage med fysisk fremmøde
  • Reduktion af arbejdsbyrden, eksempelvis via mere permanente aftaler om delepraksisordninger eller reduktion af normtal i områder med stort behov for lægehjælp
  • Hjælp til vikardækning i lægedækningstruede områder.

Bedre overgang mellem hoveduddannelse og køb af egen praksis

Løsninger:

  • Hjælp til etablering af forbindelser mellem læger, der ønsker at henholdsvis købe og sælge en praksis
  • Kompetenceudvikling rettet mod at købe, drive og eventuelt etablere egen praksis og med særlig opmærksomhed på dem, som vælger at starte praksis helt fra bunden.

Fastholdelse og rekruttering af speciallæger i almen medicin, der ikke ønsker at købe egen praksis

Løsninger:

  • Fortsat udvikling af og opmærksomhed på ansættelses- og organisationsformer, der er mindre bindende end solo-, kompagniskabs-, samarbejds- og delepraksis.