Katrine Iversen

Denne rapport præsenterer resultater fra en første undersøgelse af kendskabet til og anvendelsen af rettigheder blandt børn og unge i udsatte positioner. Den danner grundlaget for de senere opfølgninger på virkninger af Børnene Først-reformen.

Med programmet De små børns Bornholm har Bornholms Regionskommune gået til udfordringerne på 0-6 årsområdet med en ny tilgang. Regionskommunen har gennem en treårs programperiode udviklet programmet understøttet af VIVEs evalueringsindsats, så det nu har potentiale til at gøre en forskel for de små børn på Bornholm.

Der er alvorlige trivselsudfordringer blandt institutionsanbragte børn og unge. Ny viden viser desuden, at børn og unge i forebyggende foranstaltninger på mange områder er lige så udsatte som børn og unge anbragt på institution. Disse to grupper af børn og unge udtrykker lavere grad af trivsel, højere grad af udsathed og risikoadfærd.

Børn og unge med symptomer på traumer efter seksuelle overgreb kan behandles virkningsfuldt med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT). Evaluering af terapien viser, at de unge, som modtager TF-CBT-behandling, oplever en markant reduktion i PTSD-symptomer. For alle børn og unge ses en markant reduktion i depressionssymptomer og negative tanker samt en forbedring af deres trivsel.

Det er lykkedes fire EU-støttede projekter at hjælpe de mest udsatte borgere i Danmark med deres grundlæggende udfordringer. Erfaringerne fra projekterne viser, at det kræver tid og helhedsorienterede indsatser at forbedre tilværelsen for borgere med meget komplekse problemstillinger.

Indsatsen ’Målrettet støtte til forældre med anbragte børn’ viser gode takter til at støtte forældre i at blive bedre forældre for deres børn og bedre samarbejdspartnere med kommunen omkring anbringelsen. Forløbet har fokus på at styrke forældrekompetencerne og styrke samarbejdet med kommune og anbringelsessted for derigennem at øge trivsel og stabilitet i anbragte børns liv.

VIVE har etableret et Ungepanel, hvor tidligere anbragte unge blev inviteret til at kvalificere nytænkningen af støtten i overgangen til voksenlivet.

VIVE har undersøgt, hvordan forskellige indsatser arbejder med at støtte udsatte unge i overgangen til voksenlivet. Denne viden skal skabe grobund for at nytænke den støtte, som de unge får.

Kommuner og skoler har siden Inklusionseftersynet i 2016 igangsat en række styringsmæssige, organisatoriske og faglige initiativer for at styrke inkluderende læringsmiljøer på skolerne. I fokus er blandt andet økonomistyring og samarbejde mellem fagprofessionelle med almen- og specialpædagogiske kompetencer, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Undersøgelsen beskriver også fortsat uløste problemstillinger knyttet til bl.a. kompetencer og ressourcer på almenskoler.

Et tæt samarbejde mellem plejefamiliekonsulenter, døgninstitutioner og plejefamilier kan øge plejefamiliernes selvoplevede kompetencer i relation til deres plejeforældrerolle.

Tidlig inddragelse af de unge om tilrettelæggelse af efterværn kan skabe tryghed og bidrage til en bedre overgang til voksenlivet. Det samme kan en længerevarende efterværnsindsats. Samtidig kan en personlig relation til en voksen, en mentor eller en kontaktfamilie have stor betydning for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Det viser denne vidensopsamling om efterværn, som VIVE har lavet for Bikubenfonden.

Stor omsorg og en hyggelig og afslappet stemning kendetegner dagtilbud i Grønland. Dagtilbuddene bærer dog præg af bl.a. en hyppig personaleudskiftning og manglende pædagogisk linje i hverdagen. Desuden er det sparsomt med legetøj og legeredskaber.

Helsingør Kommune har uddannet alt pædagogisk personale i folkeskolen i innovationsmetoden Design to Improve Life-Kompasset. Målet er blandt andet at udvikle både elevernes innovative og faglige kompetencer samt øge deres trivsel. Men på trods af øgede kompetencer til at arbejde med innovation er det pædagogiske personale kritiske over for både metodens rationalitet og effektivitet, og der ses ingen udvikling i elevernes trivsel eller faglige resultater eller i medarbejdernes arbejdsmotivation.

Det strukturerede undervisningsforløb Perspekt 2.0, der skal styrke trivsel og fællesskab i folkeskoleklasser, er et nyt og relevant element i trivselsindsatsen. Det viser VIVEs evaluering af implementeringen af forløbet.

Sårbare børnefamilier oplever faciliterede familiefællesskaber som et frirum, hvor krav og forventninger fra det offentlige og ulvetime med små børn træder i baggrunden til fordel for inklusion i et lokalt forankret fællesskab. Det viser VIVEs evaluering af Hele Danmarks Familieklub.

Mange kommuner er i gang med at omlægge deres indsats for børn og unge til en tidligere forebyggende indsats. Ambitionen er, at flere udsatte børn og unge får gode opvækstbetingelser med den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet. I en ny rapport samler VIVE erfaringer fra 18 kommuner, der på hver sin måde arbejder med omlægningen af indsatsen.

Kommunerne står med mange og komplekse opgaver i forhold til børn og unge på det sociale område. Især oplever kommunerne udfordringer i arbejdet med psykisk sårbare børn og unge, børn med autisme eller ADHD, skoleelever med højt fravær og unge med komplekse problemstillinger. Det viser en kortlægning, som VIVE har lavet for Socialstyrelsen.

VIVE har udarbejdet en dokumentations- og evalueringsplan for projektet Børnenes Brobygger. Planen skal hjælpe Red Barnet og Herning Kommune med at følge op på arbejdet med projektet, hvor kommune og civilsamfund arbejder tæt sammen for at styrke udsatte børn og unges positive udvikling.

Kommunerne står for størstedelen af det sociale arbejde i landet. Men de oplever udfordringer i arbejdet med at levere virksomme sociale indsatser på voksensocialområdet. Det viser den første, landsdækkende analyse af området, som VIVE har foretaget for Socialstyrelsen. Undersøgelsen tegner et langt klarere billede af kommunernes fælles udfordringer, end der tidligere har været.

De gymnasiale uddannelser er godt på vej, når det gælder udvikling af tilbud om talentindsatser til de mest talentfulde elever – især inden for de naturvidenskabelige fag. Talentindsatserne er imidlertid fortsat meget tilfældige og afhænger af enkelte læreres engagement og initiativ. Eleverne savner en tættere kobling mellem talentindsatsen og den øvrige undervisning på deres uddannelse.

VIVE har udarbejdet et metodeværktøj, der kan understøtte en tværgående vurdering af, om satspuljen lever op til sit formål – nemlig at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomst og svage grupper på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det nye metodeværktøj giver mulighed for at få indblik i satspuljens samlede anvendelse fra 2019 og frem.

Lærere og pædagoger, der har deltaget i Projekt ’Læring, der ses’, er blevet bedre til at arbejde med bl.a. målstyret læring, differentieret undervisning og feedback. Men de mangler tid til at arbejde med det i den daglige undervisning. Det viser VIVEs evaluering af projektet, som har kørt siden 2015 på alle Københavns og Frederiksbergs skoler.

En lang række kommuner har gennem tre år arbejdet med fire forskellige forebyggende indsatser over for udsatte børn og familier. Ideen er at sætte ind med støtte så tidligt som muligt for at forhindre, at problemer vokser sig store. Den endelige evaluering af projektet viser positive virkninger, men også udfordringer for hvert enkelt af de fire indsatser.   

De professionelle læringsfællesskaber, som skoler i Randers og Aarhus Kommuner har arbejdet med i to år, er styrkede. Samtidig oplever flere elever, at de lærer meget i skolen. Det viser evalueringen af projektet.

Undersøgelsen ser på kommunernes arbejde med at få 95 procent af timerne i folkeskolen dækket af lærere med undervisningsfagskompetence i faget. Analyserne viser blandt andet, at lærere med undervisningsfagskompetence har en lille effekt på elevernes faglige niveau i 6. klasse, men ikke i 9.klasse. Og det vil være omkostningskrævende, hvis målsætningen skal realiseres i 2020.

Billund Kommune har en omfattende og kompleks tilbudsvifte til unge mellem 15 og 30 år, som skal have hjælp til at komme i gang med en uddannelse eller et job.  Det stiller store krav til koordination, viser en analyse, som KORA har udarbejdet for kommunen. 

Kortlægningen viser, at 78 procent af kommunerne har indsatser til brudte familier. Indsatserne er for en stor dels vedkommende af nyere dato og etableret inden for de seneste fem år. 75 procent af kommunerne oplyser, at de har et samarbejde med Statsforvaltningen.

Frederiksberg og Københavns Kommuner har iværksat et stort udviklingsprojekt ’Læring, der ses’, hvis formål er at understøtte differentierede og inkluderende læringsmiljøer. Projektet skal sikre læring, inklusion og social udvikling for alle elever på de to kommuners skoler, så eleverne bliver så dygtige, de kan. KORAs midtvejsmåling fokuserer på, hvordan skolerne arbejder med ’Læring, der ses’, og hvilke faktorer der fremmer og hæmmer udviklingen af praksis.

Det går generelt godt med at implementere fire forskellige indsatser, der skal styrke den tidlige indsats over for udsatte børn. Medarbejderne i dagpleje og daginstitutioner er positive over for indsatser, der understøtter systematikken i deres arbejde. Men der er udfordringer med videndeling og med at etablere samarbejde med de mest udsatte familier.

Resultatbaseret styring har effekt på, hvordan man arbejder og prioriterer i den offentlige sektor. Men mange gange er der utilsigtede effekter. Og de svage borgere risikerer at blive taberne. Det konkluderer en ny rapport, som giver overblik over viden om resultatbaseret styring på tre velfærdsområder: folkeskolen, beskæftigelse og socialområdet. Rapporten giver et grundlag for at kvalificere resultatbaseret styring.

Programmerne De Utrolige År (DUÅ) skal støtte forældre og lærere til udsatte børn i at have et positivt samspil med børnene. Programmerne er blevet undersøgt flere gange i både Danmark og udlandet. KORA har gennemgået den forskning, der findes på området.

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne udformer de kvalitetsstandarder, der fastlægger serviceniveauet inden for eksempelvis hjemmehjælp og støtte til handicappede. Men fælles for standarderne er, at de fungerer godt som et redskab til styring, viser KORAs undersøgelse. Og det gælder både lovpligtige og frivillige standarder.

Kommunerne fik i 2013 nye og mere fleksible muligheder for at udbyde hjemmeplejeopgaver til private leverandører. En kortlægning af kommunernes udbudsmaterialer viser, at hver tredje kommune siden da har gennemført udbud. Men der er stor forskel på hvordan, hvor meget og hvad der udbydes. 

To til fem procent af de danske skolebørn er højt begavede. Gruppen er ikke stor og overses ofte i undervisningen, men det er vigtigt, at de får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. KORAS studier af eksisterende forskning viser, at de højt begavede elever udfordres bedst og udvikler sig bedst, hvis de bare nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre højt begavede elever.

Dette videnshæfte baserer sig på rapporten Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023, der blandt andet viser, at der er alvorlige trivselsudfordringer blandt børn og unge, der er anbragt på børne- og ungehjem, mens plejefamilieanbragte børn og unge trives relativt godt.

Snart går de politiske forhandlinger om støtte til tidligere anbragte unge i gang. Det er afgørende, at vi nu bruger den viden, vi har, og styrker den støtte, der virker. Det skriver chefanalytiker Katrine Iversen i en kronik i Jyllands-Posten.

Vi ved, at vi i dag taber for mange tidligere anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Hvis vi vil lave det om ved vi også, at det er efterværnsindsatsen, vi skal tage fat på.

Genåbningen af dagtilbud og skoler er allerede godt i gang, og derfor må vi forvente, at der nu vil være en øget opsporing og deraf opstå et større behov for indsatser til sårbare børn og familier. Spørgsmålet er, om kapaciteten i de tidlige indsatser kan følge med. Sådan skriver chefanalytiker Katrine Iversen i denne kronik, der har været bragt i Avisen Danmark.

Samfundet risikerer at gå glip af værdifulde ressourcer, hvis folkeskolen overser de højt begavede elever

Dette inspirationskatalog beskriver otte konkrete eksempler på, hvordan og på hvilke områder forskellige kommuner arbejder med tidligere forebyggende indsatser på børn og unge-området. Ideen med kataloget er at synliggøre og sprede erfaringerne, så de kan være med til at skabe en endnu bedre fælles indsats for udsatte børn og unge og deres familier.