Jill Mehlbye

VIVE har i 2020 og 2024 gennemført to undersøgelser af VærDig-indsatsen til forebyggelse af spiseforstyrrelser blandt børn og unge. De unge oplever selv, at samtalerne i VærDig har hjulpet dem, men registerbaserede målinger kan ikke påvise en positiv effekt, når man sammenligner med andre unge.

Unge i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser er glade for VærDig-tilbuddet om anonyme samtaler om krop, kost og motion. Stort set alle ønsker flere samtaler eller vil vende tilbage, hvis de får brug for hjælp. De unge fortæller, at de har fået mere styr på dårlige spisevaner, bedre sociale relationer og psykisk trivsel, og at de har fået redskaber til at tackle deres udfordringer. Det viser en undersøgelse, som VIVE har udført for Det Sociale Netværk

Visse former for støtte til plejebørn og -forældre har positive effekter på børnenes trivsel og kan stabilisere anbringelsen. Det gælder særligt supervision ved psykolog og netværksstøtte til plejeforældre samt specialundervisning til anbragte drenge.

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet) er overordnet set velfungerende og spiller en central rolle i kommunernes arbejde med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Der er dog plads til forbedringer i forhold til at styrke koordinering og prioritering af opgaver i SSP-samarbejdet. Det viser denne undersøgelse, som VIVE har gennemført for Det Kriminalpræventive Råd.

VIVE har kortlagt en række forhold omkring børn og unge anbragt i familiepleje. Kortlægningen tegner et billede af to hovedgrupper af børn og unge. Den ene gruppe har få problemer med trivsel og adfærd og har været anbragt i samme plejefamilie i mange år. Den anden gruppe er børn og unge med store trivsels- og adfærdsvanskeligheder, som har et kompliceret anbringelsesforløb og flere forskellige anbringelser bag sig.

Både kommuner og skoler er opmærksomme på de forvaltningsretlige regler, der gælder, når skolen vil gennemføre sanktioner i forhold til et barn. Begge parter er dog usikre på, hvordan og hvornår de forvaltningsretlige regler og principper skal overholdes.

Det har en afgørende effekt at inddrage forældrene til udsatte og truede unge for at forebygge ungdomskriminalitet. Forældrene bliver styrket i deres forældrerolle og får støtte til håndtere de unges vanskeligheder. Det viser en kortlægning, KORA har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

To til fem procent af de danske skolebørn er højt begavede. Gruppen er ikke stor og overses ofte i undervisningen, men det er vigtigt, at de får særlige tilbud og udfordringer, der stiller dem over for højere faglige krav end de øvrige elever. KORAS studier af eksisterende forskning viser, at de højt begavede elever udfordres bedst og udvikler sig bedst, hvis de bare nogle timer om ugen tages ud af den almindelige klasseundervisning og undervises sammen med andre højt begavede elever.

Hvert tiende barn i 0. klasse bakser med problemer som indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær og ringe trivsel. Men børnehavens vurdering af, om barnet er skoleparat, informationer fra børnehave til skole, samarbejde mellem SFO og skole og flere andetsprogs-lærere i indskolingen kan være til stor gavn for børn med ondt i skolestarten.

Stadigt flere børn anbringes i plejefamilier frem for på døgninstitution. Samtidig anbringes flere og flere børn med særlige støttebehov i plejefamilier, hvilket stiller særlige krav til plejefamilierne. Kommunerne arbejder derfor på at kvalificere deres plejefamilier og at rekruttere plejefamilier, der kan modtage børn og unge med særlige støttebehov.

Selvom skolelederne i 2009 fik øgede beføjelser til fx at rykke elever et klassetrin op eller ned uden forældrenes samtykke, er det ikke noget, skolelederne udnytter i særligt stort omfang. De vil hellere samarbejde med forældrene.

Det bør være eleverne i 4.-9. klasse, som den kommende trivselsmåling i folkeskolen bør have fokus på, når den træder i kraft i 2015. Sådan lyder en af anbefalingerne i ny rapport fra en ekspertgruppe, som KORA har deltaget i. 

Kommunerne har gode erfaringer med at anbringe børn med store støttebehov i de særlige plejefamilier. Børnene kan bedre lide at være i en familie fremfor en døgninstitution. Og plejefamilierne oplever, at både de og børnene får den støtte og supervision, de har brug for. Det viser dette casestudie af syv kommuner.

De børn, der bliver anbragt i plejefamilier med særlige opgaver, er børn med særlige støttebehov, der har oplevet massive svigt af deres forældre. Det er især drenge og større børn, der anbringes i den type plejefamilier. Plejeforældrene har en pædagogisk grunduddannelse, og den ene plejeforælder går hjemme. 

En model til tidlig opsporing af socialt udsatte børn er effektiv: Børn med problemer opdages tidligere, og fagfolk får styrket deres handlekompetencer. Det er konklusionen på et stort udviklingsprojekt, som KORA har været med i.

Foreliggende idékatalog er udarbejdet til inspiration for de kommuner, der ønsker ideer til udvikling af nye metoder i opsporingen af børn i en social udsat position med henblik på opkvalificering af den tidlige indsats. I idékataloget er der en række konkrete redskaber fx trivselsskemaer og overgangsskemaer. Dem finder du i bilagsbindet.

To ud af tre kommuner bruger særlige plejefamilier til de ekstra krævende børn, som typisk ellers skulle på døgninstitution. Brugen af kommunale plejefamilier er dog kun i sin spæde start, viser denne kortlægning af kommunale og specialiserede plejefamilier i landets kommuner.

Formålet med den foreliggende evaluering af Ishøj Kommunes kriminalitetsforebyggende arbejde over for børn og unge er at evaluere, hvorvidt det kriminalitetsforebyggende arbejde kan styrkes set i såvel et indsatsperspektiv som i et organisationsperspektiv. 

Undersøgelsen ser på, hvad der kendetegner de gymnasier, der i særlig grad "rykker". Gymnasier, der rykker, forstås i denne sammenhæng som gymnasier, der i særlig grad løfter elevernes afgangskarakterer og i særlig grad er i stand til at forhindre frafald.

Indvandrerelevers faglige færdigheder halter efter de danske elevers, hvilket er med til at forringe deres muligheder med hensyn til videre uddannelse og deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Denne publikation er et lille kvalitativts studie af betydningen af unge indvandreres sociale netværk for deres skolepræstationer. Studiet er et led i velfærdsprogrammet "Integration af etniske minoriteter".

Formålet med den foreliggende undersøgelse er at bidrage til udvikling af praksis ved placering i slægts- og netværksplejefamilie ved studier af udvalgte kommuners praksis og erfaringer.

I foråret 2009 oprettede Slagelse Kommune fem lokale forebyggelsesgrupper, som skulle sikre det tværfaglige, tidligt forebyggende arbejde i kommunens fem lokalområder.

Målet med forskningsprojektet er at udvikle og afprøve en opsporingsmodel baseret på den nyeste forskningsmæssige viden om tidlig opsporing af socialt udsatte børn kombineret med frontpersonalets praksisviden.

I rapporten er det blevet undersøgt, hvordan skoler år efter år kan præstere højt og løfte elever med svag social baggrund.

Denne undersøgelse handler om unge, som har modtaget specialundervisning i grundskolen. I undersøgelsen følges 128 unge fra deres sidste år i grundskolen og to-tre år efter, at de har forladt grundskolen.

I 2006 iværksatte Københavns Kommune et udviklingsprojekt på kommunens skoler omkring vejledningen på skolerne og skole-hjem-samarbejdet.

Denne rapport indeholder de samlede resultater fra forskningsprojektet "Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud".

Undersøgelsen om implementeringen af pædagogiske læreplaner i kommunerne viser følgende: De pædagogiske læreplaner er implementeret i de fleste kommuner, og der er en generel positiv indstilling til de pædagogiske læreplaner fra såvel dagtilbuddenes side som fra forvaltningernes side.

Undersøgelsen om implementeringen af pædagogiske læreplaner i kommunerne viser følgende: De pædagogiske læreplaner er implementeret i de fleste kommuner, og der er en generel positiv indstilling til de pædagogiske læreplaner fra såvel dagtilbuddenes side som fra forvaltningernes side.

Kvalitetsløft til folkeskolen (Ktf) blev iværksat som et skoleprojekt i Københavns Kommune i 2005, og væsentlige elementer i Ktf indgik i det efterfølgende projekt "Faglighed for alle", som indledtes i 2006.

Under overskriften "Lige muligheder for alle børn" formidles erfaringerne fra det tre-årige satspuljeprojekt Udsatte børns Undervisning. Erfaringer fra mere end 61 udviklingsprojekter samt annoncering af kommende konferencer, værktøjer og efteruddannelseskurser er blevet samlet på en hjemmeside, der på forskellig vis henvender sig til ledere, lærere og seminarielærere.

Det er konsortiet NIRAS konsulenterne A/S, Danmarks Evaluerings Institut (EVA), Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og UdviklingsForum I/S, der står bag udarbejdelse af inspirationsmaterialet og evalueringen.

I undersøgelsen kortlægges omfanget af og indsatsen over for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb før og under anbringelsen på døgninstitution. 

»Kvalitetsløft til folkeskolen« (»Ktf«) er et toårigt skoleprojekt i Københavns Kommune, som gennem en række tiltag sigter mod at give bl.a. skole/hjem-samarbejde, læsning og evalueringspraksis på de københavnske folkeskoler et løft. 

Evalueringen af lov om pædagogiske læreplaner har til formål at afdække omfang, indhold og betydning af arbejdet med læreplanerne i dagtilbuddene og i kommunerne. 

ICS-modellen er tankemodel, der kan anvendes af socialrådgiverne i deres perspektiv på børns udvikling, og hvad der påvirker børns udvikling og udviklingsmuligheder i forbindelse med §50- og §51-undersøgelsen (jf. lov om social service).

Undersøgelsen "Slægtsanbringelse - det bedste for barnet?" er en del af det samlede KABU-projekt, kvalitet i anbringelsesarbejdet med børn og unge, Socialministeriets kvalitetsprojekt på anbringelsesområdet.

Hvad adskiller de "højt præsterende skoler" fra andre skoler?

Rapporten gør status over, hvad der sker på området, og giver et godt overblik over og eksempler på en række forskellige metoder til dokumentation og kvalitetsmåling af indsatsen i forbindelse med døgnanbringelser. 

Forældre og politikere stiller i dag store krav til folkeskolens kvalitet, samtidig er der sket en stor udvikling inden for offentlige administrations- og styringsstrategier. 

Programmet Folkeskolen år 2000 er et fælles initiativ mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. Programmet påbegyndtes august 1998 og afsluttedes august 2000. Formålet med programmet har været at støtte udviklingen af kvaliteten i folkeskolen. 

Eleverne i Vejle trives for flertallets vedkommende overvejende godt. De er glade for at gå i skole, de får lavet deres lektier, og de har gode venner og kammerater. Forældrene støtter dem i deres skolegang, og familien bruger ofte fritiden på at lave forskellige aktiviteter sammen. 

Følgende spørgsmål stilles i evalueringen Hvilke familier modtager hjælp i familietilbudene, og hvilket udbytte har de? Hvilke aktiviteter har familietilbudene, og hvordan er de tilrettelagt? Hvilken rolle og funktion har familietilbudene i kommunernes tilbud til børnefamilier? Hvad koster familietilbudene kommunerne?

Hvordan går det de unge, efter at de har forladt grundskolen? Hvad er afgørende for deres valg af uddannelse? Hvad er baggrunden for, at de unge afbryder en ungdomsuddannelse? Hvilken betydning har kommunens vejledning af unge om uddannelse og erhverv for de unge og deres uddannelsesforløb?

Det er en kendsgerning, at nogle børn og unge i løbet af deres opvækst bliver udsat for seksuelle overgreb.

En evaluering af organisering og indsatser.

AKF har undersøgt, hvilket udbytte 128 unge har haft af den specialundervisning, som de har modtaget i folkeskolen. De unge er fulgt i op til tre år efter, at de har forladt skolen. Stort set alle elever har været glade for at gå i specialklasse i folkeskolen eller på specialskole, ligesom stort set alle også er tilfredse med de efterskoler og højskoler, som de efterfølgende fortsætter på.

Samfundet risikerer at gå glip af værdifulde ressourcer, hvis folkeskolen overser de højt begavede elever

Lærere, der underviser i deres linjefag, er ambitiøse på børnenes vegne og bruger god tid på at forberede sig til de enkelte timer. En skoleleder, der stiller høje faglige krav til lærerne og er i tæt dialog med skoleforvaltningen i kommunen. Og en forvaltningsledelse, der udstikker klare rammer og mål for skolens arbejde.

Forskere har sammen med medarbejdere og ledere i seks kommuner udpeget ti veje til at styrke den tidlige indsats til gavn for udsatte børn.

Lærere, der underviser i deres linjefag, er ambitiøse på børnenes vegne og bruger god tid på at forberede sig til de enkelte timer. En skoleleder, der stiller høje faglige krav til lærerne og er i tæt dialog med skoleforvaltningen i kommunen. Og en forvaltningsledelse, der udstikker klare rammer og mål for skolens arbejde. Det er nogle af de vigtige brikker, når det handler om at opbygge en god skole med høje karakterer blandt eleverne.

Gode venner, et godt nærmiljø og opbakning fra forældrene er afgørende for, om unge indvandrere klarer sig godt i skolen. Det viser en ny interviewundersøgelse

Efter kommunalvalget i november står de nyvalgte kommunalpolitikere med et væld af opgaver, der skal løses. AKF’s forskere giver her et bud på nogle af de væsentligste udfordringer, som de nye byrådsmedlemmer skal i gang med.

Samarbejdet om den tidlige forebyggende indsats over for udsatte børn kan blive bedre. Og kun få kommuner måler systematisk, hvilke indsatser, der virker.

Nye læsevejledere og trivselsvejledere på skolerne giver bedre kvalitet i undervisningen. Men brugen af evalueringsvejledere halter, viser erfaringerne fra et skoleudviklingsprojekt i Københavns Kommune.

Unge, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, får sjældent en uddannelse og har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Problemer med småkriminelle unge, der hænger ud på gaderne og virker truende, forsøger man i Ishøj at løse med intensivt opsøgende gadearbejde og særlige fritidstilbud til de mest udsatte unge i kommunen.

Kommunerne er godt i gang med at udvikle den forebyggende indsats over for socialt udsatte børn, men det kan gøres endnu bedre. Især kan samarbejdet mellem de kommunale familieafdelinger og dagtilbuddene blive bedre. Og mange kommuner forsømmer at måle, hvilke tiltag der virker bedst.

Ny undersøgelse fra AKF viser, at elever i specialklasser og specialskoler har meget forskellige forudsætninger for at modtage undervisning. Fx kommer der flere og flere elever med psykiatriske diagnoser og børn med svære socioemotionelle problemer, som lærerne ikke altid føler sig rustede til at undervise. Skolerne efterlyser bedre supervision og uddannet personale.

ICS er en teoretisk model, som socialrådgiverne kan bruge i deres sagsbehandling af børn og unge-sager. ICS har vundet udbredelse verden over og bruges i dag i børnesagsbehandlingen i lande som Sverige, England, Australien og Canada.

Et nyt redskab til sagsbehandling i børnesager har vundet indpas i Danmark.

80% af landets døgninstitutioner har modtaget børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb inden deres anbringelse på institutionen. Lige så mange døgninstitutioner har oplevet, at seksuelle overgreb blandt børn og unge finder sted under opholdet på institutionen. Det er imidlertid de færreste døgninstitutioner, der formår at tage hånd om de svære problemer.

I lyset af PISA-undersøgelserne og ønsket om, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse, er det af interesse at spørge: Hvad er afgørende for elevernes faglige præstationer i grundskolen og dermed for deres videre udviklingsmuligheder?

Amternes undervisning af børn med vidtgående psykiske og fysiske handicap kan organiseres på forskellig vis og til forskellig pris fra amt til amt, men det er stort set umuligt at sammenligne udgifterne amterne imellem, ligesom kvaliteten kan være svær at måle, skriver docent Jill Mehlbye, AKF.

Manglende sammenhæng mellem mål på forskellige niveauer er et problem for udviklingen af folkeskolen, siger chef for børn og unge Jill Mehlbye, Søllerød Kommune.

Uddannelsesforløbet blandt unge afhænger ikke kun af skolekarakterer, men også af de unges etniske baggrund, de unges køn og deres forældres uddannelse, siger docent Jill Mehlbye, AKF.

Det, der tiltrækker sig opmærksomheden ved »verdens bedste skolevæsen« er, at planlægning af undervisningen og evaluering, både i forhold til den enkelte skole og den enkelte elev, har høj prioritet, siger docent Jill Mehlbye, AKF. 

SSP-samarbejdet er et vigtigt redskab i den kriminalpræventive indsats over for børn og unge. I denne folder kan du læse om, hvordan SSP-samarbejdet er opbygget, og hvilken rolle de forskellige aktører spiller. Afslutningsvis er der ni anbefalinger til, hvordan samarbejdet kan styrkes.