Arbejdsområder
Ida Lind Glavind arbejder blandt andet med patienters oplevelser i hverdagen med kronisk sygdom, pårørendes uformelle omsorgspraksisser og mødet mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Hun har også erfaring med børn og unge som pårørende og de behov, der opstår, når ens forælder rammes af kronisk, livstruende sygdom.
Metoder
I sit arbejde benytter Ida Lind Glavind især kvalitative interviews såsom dybdegående interviews, observationer og fokusgrupper. Hun arbejder desuden med litteraturstudier og case-studier, workshops og brugerinddragende processer. Hun interesserer sig også for metodeudvikling med henblik på bedre at inddrage perspektiver fra patienter med kognitive udfordringer. Ida Lind Glavind har endvidere erfaring med at udvikle surveys.
Baggrund
Ida Lind Glavind har en ph.d. i antropologi fra Københavns Universitet i 2022. I sin ph.d. fulgte hun mennesker med Alzheimers sygdom i deres hverdag. Hun har vundet en international pris for en af sine artikler i ph.d.en. Ida Lind Glavind har desuden arbejdet som projektleder i en patientorganisation og har undervist sundhedsprofessionelle på masteren i sundhedsantropologi.