Helle Hygum Espersen

For første gang i 20 år er der sket en lille stigning i andelen af danskere, der er frivillige. Det viser VIVEs frivillighedsundersøgelse.

Fællesskabsby arbejder på at gøre det nemmere for borgere at finde vej til Ringsteds fællesskaber. VIVE har evalueret de første 2,5 år af projektet.

Denne evaluering af Fonden for Socialt Ansvars (FSA) metodeudviklingsprojekt Positive læringsmiljøer i familien afdækker implementeringen og indholdet af projektet såvel som projektets resultater og familiernes udbytte.

Frivillige, der hjælper med de kirkelige aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige, oplever i højere grad et fællesskab med hinanden. VIVE og VIA University College har sammen undersøgt motiver og ønsker blandt de kirkelige frivillige som led i et ønske om at gentænke kirkens rolle i samfundet.

Familieklubber kan give sårbare børnefamilier værdifulde oplevelser af at tilhøre et fællesskab. Det viser erfaringer fra Hele Danmarks Familieklub, hvor næsten halvdelen af forældrene har dannet bekendtskaber i familieklubben, og forældrene føler sig mere tilpas i legen med deres børn, efter at de har deltaget i familieklubberne.

Et velfungerende partnerskab kræver, at aktørerne er villige til at lære af hinanden og dele beslutningsmagten. VIVE har samlet viden om partnerskaber med mange aktører.

De 15 såkaldte omdannelsesområder er kommet godt fra start i forhold til målet om ikke at være en ghetto i 2030. De er også kommet godt fra start i forhold til at blive et mere blandet boligområde. Når det gælder målet om at øge beboernes livschancer, er der også antræk til positive forandringer. Der er imidlertid stadig udfordringer med social udsathed i områderne, og der er tegn på et behov for intensiveret lokal velfærd på skole-, social- og sundhedsområdet.

Landets 64 frivilligcentre har implementeret den nye kvalitetsmodel og nye kriterier for tildeling af statsstøtte med afsæt i deres lokale behov. De ser den nye kvalitetsmodel som et konstruktivt redskab, der dog kan være tidskrævende og vanskelig at bruge i praksis. Centrene har i dag både flere og mere komplekse opgaver og færre ansatte, end da de blev etableret i 1980’erne, herunder langt flere opgaver rettet mod kommunernes behov.

Der er tegn på, at et samspil mellem lokal velfærd og boligsociale helhedsplaner i udsatte boligområder kan understøtte børn og unges udvikling og kompensere for en socialt udsat baggrund. De klarer sig nemlig på flere parametre bedre i forhold til skole og uddannelse end tilsvarende børn og unge uden for disse boligområder. Det viser en evaluering af, hvordan børn og unges livschancer har udviklet sig siden 2000 i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan og i befolkningen generelt.

Langt de fleste børn, forældre og frivillige er glade for at komme i familiefællesskaberne under Hele Danmarks Familieklub, og halvdelen tager nye vaner og inspiration fra familieklubben med hjem. Covid-19-pandemien har gjort det vanskeligt at vurdere effekten af at deltage i familieklub, men VIVEs evaluering viser, at der potentielt kan være mindre effekter af deltagelse.

40 procent af danskerne arbejdede frivilligt i 2020. Det tal er næsten uændret siden 2004, men faldet fra 43 procent siden 2012. Den gennemsnitlige frivillige er mand mellem 35 og 45 år, mens der er flest kvinder, der arbejder frivilligt blandt de 16-25-årige. De frivillige bruger i gennemsnit 15,5 timer om måneden på arbejdet, hvilket et fald på 2,5 time siden 2004. Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i VIVEs undersøgelse af danskernes frivillige arbejde i 2020.

Både fagprofessionelle i kommunerne og frivillige organisationer efterlyser mulighed for at gennemgå kompetenceudvikling sammen. Det er en af konklusionerne fra VIVEs undersøgelse af behovet for videre- og efteruddannelse i samarbejdet mellem civilsamfund og det offentlige. Undersøgelsen peger dog også på strukturelle udfordringer i samarbejdet mellem parterne.

Sårbare børnefamilier oplever faciliterede familiefællesskaber som et frirum, hvor krav og forventninger fra det offentlige og ulvetime med små børn træder i baggrunden til fordel for inklusion i et lokalt forankret fællesskab. Det viser VIVEs evaluering af Hele Danmarks Familieklub.

Et godt arbejdsmiljø på både ungdomsskoler og sprogcentre bygger på gensidig tillid mellem lærere og ledere samt de muligheder, der ligger i lokale aftaler for at tilrettelægge undervisningen. Ifølge lærere og ledere giver en målrettet og tilpasset undervisning et større læringsudbytte for kursister og elever.

Initiativer for børn og unge, der er berørt af sygdom og død, giver frirum og støtte i en svær tid, og så sætter de et tabuiseret emne på den nationale dagsorden. Det viser VIVEs evaluering af Egmonts Fondens program ’Mod på livet’.

De fleste, der har svært ved at deltage i samfundets fællesskaber på grund af sociale, helbredsmæssige eller psykiske udfordringer, drømmer mest af alt om et arbejde – eller om et sted at gå hen, hvor der er brug for dem og opgaver at løse. Det viser en kvalitativ undersøgelse, der uddyber resultaterne fra Fællesskabsmålingen fra 2017.

Sårbare borgere skal styrkes i at udvikle sig fra marginaliserede til ligeværdige deltagere i almene, frivillige fællesskaber. Det var målet med tre partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner. VIVE og Roskilde Universitet har evalueret de tre partnerskaber. Evalueringen har blandt andet fokus på de sårbare borgeres motivation og udbytte, og hvad der fremmer og hæmmer deres deltagelse.

Når kommunale medarbejdere samarbejder med borgere og frivillige, opstår der nye muligheder for deltagelse for borgere med handicap – men det giver også nye udfordringer. Det viser en evaluering, som VIVE har foretaget af to partnerskaber i København og Fredericia.

Det frivillige sociale arbejde i Danmark får en vigtig støtte fra de fem nationale aktører på frivillighedsområdet. De klæder foreningerne på til at håndtere en række aktuelle udfordringer som eksempelvis stigende professionalisering, samskabelse, tværsektorielt samarbejde og forandringer i det frivillige engagement. Men der er også udfordringer, som ikke bliver understøttet i tilstrækkeligt omfang. Det viser en ny undersøgelse, som VIVE har lavet i samarbejde med RUC.

Udviklingsprojektet ’Børn, der flygter alene’ skal hjælpe uledsagede flygtningebørn og unge ind i det danske samfund ved hjælp af blandt andet integrationsfamilier. KORAs evaluering viser, at der er gode perspektiver i projektet, og at børnene og de unge har gavn af det. Projektet kan dog fortsat udvikles på en række punkter.

Kvaliteten af økonomi- og gældsrådgivning til mennesker, der har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen, kan styrkes gennem mere landsdækkende koordinering, stabil finansiering og geografisk spredning. Det peger KORA på i denne afdækning af området.

Kommunerne har stigende fokus på samarbejde med civile aktører om opgaver, emner og problemstillinger, der ikke alene vedrører en tilskudsrelation. En stor del af de konkrete samarbejder går på tværs af forvaltningsområder, og størstedelen involverer flere samarbejdspartnere. Det viser denne undersøgelse om karakteren og omfanget af de kommunale fagområders samarbejde med civilsamfund og frivillige.

Hvis forældre læser bøger med deres børn allerede fra de er et halvt år, vil børnene klare sig bedre både fagligt og socialt i skolen. I 20 kommuner har de lokale bibliotekarer derfor uddelt bogpakker til udsatte familier. Bibliotekarer oplever, at indsatsen er en succes, men kræver tæt samarbejde med andre aktører for at lykkes. 

Nye engagementsformer indebærer nye muligheder for deltagelse og indflydelse, men også nye udfordringer, hvad angår impact, demokrati, inklusion og professionalisering.

Det frivillige arbejde tillægges i offentligheden en central betydning for velfærd, integration og demokrati. Men hvad ved vi om det frivillige arbejde? Denne antologi kaster nyt lys over centrale problemstillinger i det frivillige arbejde.

Friviligt socialt samarbejde, samskabelse, samproduktion og partnerskaber. Det er betegnelser for forskellige typer af samarbejder mellem offentlige og frivillige indsatser. Dette antologibidrag sætter fokus på, hvad der kendetegner de forskellige former for samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet, og deres styrker og opmærksomhedspunkter.

Et tættere samarbejde mellem kommuner og civilsamfund skal bidrage til at løse væsentlige opgaver i velfærdssamfundet. Samarbejdet er dog sjældent ligeværdigt, da det tager udgangspunkt i det offentliges perspektiv på styring og værdiskabelse, hvilket spænder ben for udbyttet. Det er hovedkonklusionen i ph.d.-afhandlingen ’Civilsamfundet i den offentlige samskabelsesdagsorden’.

I socialt udsatte boligområder har man i mange år arbejdet med samskabelse. Man kan derfor med fordel kigge på erfaringerne herfra, skriver forfatterne i et indlæg i Altinget.

Civilsamfundet kan både fungere som leverandør eller samarbejdspartner til det offentlige. Rollen som samarbejdspartner understøtter en demokratisk funktion, mens rollen som leverandør i højere grad har økonomiske fordele, skriver Helle Hygum Espersen i Altinget.

Familieklubber kan give sårbare børnefamilier værdifulde oplevelser af at tilhøre et fællesskab. Erfaringer fra Hele Danmarks Familieklub viser, at sårbare familier føler sig accepteret og inkluderet i et ligeværdigt lokalt fællesskab med andre familier fra nabolaget når de ikke bliver mødt med krav og forventninger. En del af disse familieklubber finder sted i landets folkekirker.

Når sårbare familier bliver mødt ligeværdigt, oplever de et frirum og føler sig accepteret og inkluderet i et fællesskab. Erfaringer fra initiativet Hele Danmarks Familieklub viser, at indsatser fra civilsamfundet kan hjælpe og støtte sårbare familier. Det er konklusionen i en kronik, der har været bragt i Kristeligt Dagblad.

Under coronakrisen har civilsamfundets indsatser skudt kreativt og styrket op nede fra. Det skal vi holde fast i for at undgå at blive truet af uhensigtsmæssig professionalisering oppe fra, skriver Helle Hygum Espersen i en kronik bragt i Altinget.

Der er brug for en kritisk og nuanceret tilgang, hvis vi skal blive bedre til at samskabe. Helle Hygum Espersen, seniorprojektleder hos KORA, og Anne Tortzen, PhD studerende på RUC, afliver her tre myter om samskabelse. Artiklen er bragt på denoffentlige.dk. 

Hvis bibliotekaren banker på nybagte forældres dør med en bogpakke under armen, begynder mor og far at læse med deres børn. Det giver børnene et bedre sprog og en bedre start på skolelivet, viser erfaringer fra biblioteker i 20 kommuner. 

Samskabelse kan føre til bedre velfærd og nye muligheder for borgerne. Men det kræver helt nye måder at organisere og styre på, og der er også faldgruber: Samskabelse kan risikere at øge den sociale ulighed, skriver KORA-forsker i Danske Kommuner.

Hvad skal der til for, at et samarbejde mellem civilsamfund og kommune reelt bidrager til at inddrage sårbare borgergrupper i almene fællesskaber? Det har tre konkrete partnerskaber gjort sig erfaringer med. VIVE har evalueret partnerskaberne og samlet de væsentligste læringspunkter i dette inspirationskatalog.