Beatrice Schindler Rangvid

Resultaterne af afgangsprøverne i grundskolen har en betydning for, om eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse. Afgangsprøverne påvirker desuden elevernes fokus i de sidste år i grundskolen.

Hver syvende 15-årig har utilstrækkelige matematikfærdigheder, hvilket forringer deres uddannelseschancer. Men faglige resultater kan allerede i indskolingen bruges til at opspore matematikvanskeligheder i 9. klasse.

Sociale investeringer har været afprøvet mange steder i Norden, og sociale investeringsprojekter har lykkedes med at få beslutningstagere til at se længere frem i beslutningsgrundlaget for sociale indsatser. Der er dog tale om relativt få og små projekter set i forhold til det samlede sociale område.

Lærere og elever har haft positivt udbytte af et kompetenceudviklingsforløb i engineering. Lærerne oplever sig mere kompetente, og arbejdet med engineering ser ud til at smitte positivt af på deres øvrige praksis. Eleverne er blandt andet blevet mere interesserede i science, har en mere positiv oplevelse af undervisningen og vurderer jobs inden for science mere relevante.

Kometernes jul er lykkedes med at nå bredt ud til målgruppen af 7-14-årige børn. Mange af børnene synes at have fået vakt en umiddelbar nysgerrighed på at vide mere om planeter, teknologi og eksperimenter. Til gengæld er der ingen målbare effekter på målgruppens interesse for videnskab og teknologi. Det viser VIVEs og Epinions evaluering af udbredelsen, modtagelsen og effekter af Kometernes jul og læringsuniverset Universet Udenom.

En større andel elever i grundskolen går i specialklasser eller specialskoler end for 5 år siden. Der er samtidig tegn på, at en større andel elever i udskolingens almenklasser modtager støtte. Samtidig vurderer lærere, at der er elever, der har et uindfriet støttebehov.

Kommuner og skoler har siden Inklusionseftersynet i 2016 igangsat en række styringsmæssige, organisatoriske og faglige initiativer for at styrke inkluderende læringsmiljøer på skolerne. I fokus er blandt andet økonomistyring og samarbejde mellem fagprofessionelle med almen- og specialpædagogiske kompetencer, herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Undersøgelsen beskriver også fortsat uløste problemstillinger knyttet til bl.a. kompetencer og ressourcer på almenskoler.

Investeringer i bedre skole og dagtilbud som eksempelvis ændringer i klassestørrelser kan medføre en væsentlig omkostning. Men skole- og dagtilbudsinvesteringer medfører dog som oftest også besparelser ved eksempelvis mindre brug af specialundervisning, så den samlede omkostning bliver mindre end ved første øjekast. En ny regnemodel for uddannelsesinvesteringer kan benyttes til at opnå et mål for de afledte økonomiske konsekvenser af investeringer i skoler og dagtilbud.

De projekter, der har haft fokus på opfølgning efter indlæggelse, er generelt forbundet med færre genindlæggelser og øget forbrug af kommunal pleje. Det viser en evaluering, som VIVE har gennemført i samarbejde med Implement for Sundhedsstyrelsen.

Elever med særlige behov gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse, hvis de i udskolingen skifter fra specialtilbud til almindelige klasser. En af grundene til dette er, at skiftet til en almindelig klasse får flere af eleverne til at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Elever, forældre, lærere og andre skolefolk har nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden. I lyset af reformen bør man være særligt opmærksom på bl.a. de sårbare elever og brugen af motion og bevægelse.

Denne rapport belyser forældrenes oplevelse af skolen i 2017, tre år efter at folkeskolereformen trådte i kraft. Den viser, at der generelt er en lille stigning i tilfredsheden blandt forældrene. Men hver tredje forælder oplever, at den længere skoledag gør det svært for børnene at deltage i fritidsaktiviteter.

Samlet set trives eleverne i folkeskolen ganske fint med øget inklusion. For de elever, der er flyttet fra et specialtilbud til almenundervisningen, har inklusionen givet et fagligt løft i matematik, viser de nationale tests. Samtidig har mange af disse elever dog svært ved at finde sig til rette i almenklassens fællesskaber. Det er nogle af resultaterne af et stort forskningsprojekt om elevernes oplevelse af omstillingen til øget inklusion.

Hvert tiende barn i 0. klasse bakser med problemer som indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær og ringe trivsel. Men børnehavens vurdering af, om barnet er skoleparat, informationer fra børnehave til skole, samarbejde mellem SFO og skole og flere andetsprogs-lærere i indskolingen kan være til stor gavn for børn med ondt i skolestarten.

Dette notat har til formål at vurdere, om det eksisterende data- og metodegrundlag muliggør identifikation af statistiske sammenhænge mellem udgifter på skoleniveau og elevernes faglige resultater, når der er taget højde for forskelle i elevsammensætning og udgiftsbehov på de enkelte skoler.

Denne rapport analyserer sammenhængen mellem en kommunes folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev og de karakterer, eleverne opnår ved folkeskolens afgangsprøve under hensyntagen til elevernes sociale baggrund og kommunernes udgiftspolitiske rammebetingelser for opgaveløsningen på folkeskoleområdet.

Indvandrerelevers faglige færdigheder halter efter de danske elevers, hvilket er med til at forringe deres muligheder med hensyn til videre uddannelse og deres muligheder på arbejdsmarkedet.

I denne rapport undersøger vi, hvordan 15-årige elever med forskellig indvandrerbaggrund klarer sig i PISA-testen sammenlignet med jævnaldrende elever uden indvandrerbaggrund. Elevernes læsekompetencer er blevet testet, og de unge er også blevet spurgt om deres familier og deres skolegang.

Forundersøgelsens formål er at identificere, hvilke folkeskoler der ligger højt henholdsvis lavt i relation til at sikre, at deres elever opnår høje karakterer ved afgangsprøven.

Rapporten undersøger omfanget af erhvervsuddannedes branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og -fjerne brancher. For udvalgte uddannelser og brancher er der set på virksomheders bevæggrunde for at ansætte personer med en erhvervsuddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche.

For at sammenligne skolernes faglige kvalitet er det nødvendigt at se på andet end skolernes karaktergennemsnit. Høje karakterer kan nemlig lige så godt være et udtryk for, at en skole har mange elever, der har højtuddannede forældre.

Formålet med dette notat er at se på den overordnede sammenhæng mellem elevsammensætning og de dansk- og tosprogede elevers testscores i læsning, matematik og naturvidenskab.

Vi har undersøgt, om der er forskel på, hvor godt elever, der har modtaget modersmålsundervisning, klarer sig i skolen i forhold til tosprogede elever, der ikke har modtaget modersmålsundervisning. Undersøgelsen tager udgangspunkt i elevernes PISA-testresultater i fagene læsning, matematik og naturvidenskab.

Dette working paper præsenterer ny indsigt i den uddannelsesmæssige integration af elever med indvandrerbaggrund ved at undersøge, hvordan karakterer fra grundskolen påvirker gennemførelsen af handelsuddannelsen og de karakterer, eleverne opnår på uddannelsens grundforløb.

Det er et politisk mål, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse med mulighed for videre uddannelse. I undersøgelsen  ses på, om ungdomsuddannelsesinstitutionernes størrelse, type og geografiske beliggenhed har betydning for deres resultater.

Formålet med denne analyse er at undersøge en række indikatorer for hjemmekultur samt forældrenes engagement og holdninger med henblik på, hvilken rolle de spiller for indvandrerelevers boglige færdigheder.

Denne undersøgelse tester sammenhængen mellem andelen af indvandrerelever i den lokale folkeskole og forældres adfærd i forhold til at fravælge skoler i København.

Vi har undersøgt, om der er nogle mønstre i den etniske opdeling i forhold til bopæl og skoler i København.

Analysen dokumenterer betydelige forskelle i de gennemsnitlige færdigheder af danske elever og elever med indvandrerbaggrund i 9. klasse i Københavns Kommune i læsning, matematik og naturvidenskab.

Sociale investeringer har igennem de senere år fået en central plads inden for udviklingen af socialpolitikken i Danmark. Men udfordringer størrelsen, udførelsen og tilbagebetalingen af projekterne skal holdes for øje, skriver Rasmus Højbjerg Jacobsen, Mette Verner og Beatrice Schindler Rangvid i debatindlæg bragt hos Altinget 11. april 2023.