Explainer - Samvær mellem børn i anbringelse og deres forældre

Omkring 4 procent af en årgang oplever at blive anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af deres opvækst.

Når barnet er blevet anbragt hos familiemedlemmer eller andre fra familiens netværk, i en plejefamilie eller på en institution, har barnet ret til at have samvær med sine forældre. Og forældrene har ret til at opretholde kontakten med barnet, medmindre det er til skade for barnet.

Men hvad er godt samvær, hvilken form skal det have, og hvilket formål tjener det? Det kan der være forskellige syn på, alt efter om det ses fra barnets, forældrenes, anbringelsesstedets eller de fagprofessionelles perspektiv.

Denne explainer giver en kort og overskuelig præsentation af noget af den viden, som samles i udgivelsen ”Samvær mellem børn i anbringelser og deres forældre” (udgivet af VIVE i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv i september 2023). Den præsenterer viden om samvær fra de forskellige (ofte divergerende) perspektiver, herunder viden om, hvad der skaber rammer for ’gode samvær’, hvori konflikterne om samvær ligger, og hvilken betydning samvær har for barnets trivsel.

For mere detaljeret indblik henvises til selve rapporten og temasiden om anbragte børn, som findes nederst på siden her.

Samvær mellem forældre og barnet i anbringelse kan være konfliktfyldt og udfordrende af mange årsager og på flere måder. Nogle enkelte nedslag følger her.
Der kan være mange følelser på spil hos alle parter omkring barnet og hos barnet selv, som på en og samme tid kan savne sine forældre mellem samvær og opleve det svært og knyttet til svigt at have samvær med dem.

Vi ved fra forskningen, at det oftere er forældrene end børnene, der ønsker mere samvær. Det kan ramme barnet i form af en loyalitetskonflikt mellem egne ønsker og hensynet til forældrene, idet børnene generelt er meget opmærksomme på, hvordan deres væremåde påvirker andre.

Samvær kan enten udfordres eller støttes af de samme ting – alt efter det konkrete barn. Det gælder for eksempel i forhold til lokationen og formen for samværet. For nogle børn opleves støtte og overvågning under samvær som trygt, mens andre beretter om, at det er svært for både for børn og forældre at være ”sig selv” under de rammer.

Lokation for samvær kan udfordre på den måde, at overvågningsrum kan forekomme upersonlige og mangle hjemlighed, men omvendt kan samvær i forældrenes hjem for nogle børn opleves utrygt eller udløse negative erindringer og følelser. Vælges det i stedet at lade samværet foregå i fx plejefamiliens hjem, kan der være uro fra andre tilstedeværende. Derudover beretter nogle børn fra en svensk undersøgelse, hvordan de ikke kan lide at have samvær i plejeforældrenes hjem, fordi de vil undgå, at deres forældre bliver kede af det ved at opleve, hvor godt børnene har det hos plejefamilien.

I det hele taget kan der opstå mange former for konflikter og udfordringer i relationen mellem forældre og anbringelsessted, hvilket kan påvirke barnets trivsel. Et mangelfuldt eller konfliktfyldt samarbejde mellem anbringelsessted, forældre og myndighed kan udfordre samværets kvalitet og udbytte for parterne. Endelig peger en del af litteraturen på, at også systemstyrede handlinger og mekanismer kan udfordre. Det gælder eksempelvis hvis forældrene oplever at blive straffet for deres åbenhed om egne udfordringer ved, at det fører til uønskede ændringer i deres samværsaftaler.