Segmenter af seniorer
Seniorer er en stor og forskelligartet gruppe. Derfor er det væsentligt at samle viden om, hvilke segmenter af seniorer man finder på de forskellige dele af arbejdsmarkedet, og hvordan man kan påvirke deres ønske om og ikke mindst mulighed for et længere arbejdsliv. Videnscentret vil for eksempel undersøge:
- hvilke faktorer der især har betydning for, om seniorer vælger at blive på eller forlade arbejdsmarkedet.
- hvilken betydning køn, uddannelse og etnisk oprindelse har for fastholdelse.
- hvordan man potentielt kan fastholde særligt udsatte seniorer med fx dårligt helbred, begrænset arbejdsevne eller svage kompetencer.