Gå hjem-møde

Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

  • VIVE Aarhus, Søren Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj
  • 19. SEP 2024 kl. 15:00 - 17:00
  • Gratis
  • Ledelse og implementering
  • Sundhed
  • Ældre
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Gå hjem-møde i Aarhus: Ny viden om faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen

Få den nyeste viden om erfaringer med faste teams i ældreplejen, blandt andet muligheder og opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.

Hvad er de danske erfaringer med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen? Hvad skal der til for at lykkes i praksis? Gå hjem-mødet giver dig indblik i VIVEs nyeste viden.

Hør om resultater og erfaringer fra VIVEs evaluering af Puljen til faste teams i ældreplejen og få konkrete eksempler fra de i alt 25 danske kommuner, der har arbejdet med at omlægge syge- og hjemmeplejen.

Det er efterhånden fire år siden de første kommuner gik i gang med at etablere faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet. De mest erfarne kommuner har skabt værdifuld viden og resultater, der kan kvalificere anvendelsen af de midler, som med Regeringens ældrereform er afsat til at støtte det videre arbejde.

På gå hjem-mødet deler vi vores viden og lægger op til debat om de fremadrettede rammer for arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Undervejs vil der være rig mulighed for spørgsmål fra salen, og der vil desuden være kaffe, chokolade og mulighed for uformel networking.

Program (kl. 15.00-17.00):

Velkommen Pia Kjellberg, projektchef i VIVE, (5 minutter)

Erfaringer fra 25 kommuners arbejde med faste teams.
Vi ser på hovedresultaterne fra VIVEs evaluering om de til- og fravalg, der præger kommunernes tilgange til udvikling, konsekvenser og opmærksomhedspunkter til det videre arbejde.
V. Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE (25 minutters oplæg og 20 minutter til dialog)

Pause (20 minutter)

Introduktion til næste oplæg
Pia Kjellberg, projektchef i VIVE (5 minutter)

Case: Hvordan har Tårnby arbejdet med faste teams?
Vi zoomer ind på Tårnby Kommunes arbejde med faste, tværfaglige og selvstyrende teams på baggrund af VIVEs kommunespecifikke evaluering. Blandet andet kommer vi ind på, hvordan kommunen har arbejdet med selvstyring og integration af sygeplejen i de faste teams.
V. Søren Kjær Foged, chefanalytiker i VIVE (25 minutter oplæg og 20 minutter til dialog)

Deltagelse kræver tilmelding via dette link.

Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Der vil blive opkrævet et no-show fee.