Gåhjemmøde: Hvordan forvaltes grænsezonen mellem liv og død i velfærdsstaten?

Hvorfor er det nemmere at indstille behandlingen af ekstremt for tidligt fødte børn, end det er at stoppe med at holde liv i svært demente? Få fire samfundsvidenskabelige forskeres fortællinger om de eksistentielle og prioriteringsmæssige spørgsmål, som sundhedspersonalet skal forholde sig til i deres daglige arbejde i grænsezonen mellem liv og død.

Hvad er et leveværdigt liv? Det spørgsmål bliver til stadighed aktualiseret i takt med, at vores sundhedsteknologier bliver mere og mere avancerede, og vores muligheder for at behandle og holde mennesker i live bliver bedre. I den daglige behandling og pleje i sundhedsvæsenet er spørgsmålet om leveværdige liv forbundet med en række dilemmaer i forhold til bioetik og behandlingsmæssige prioriteringer.

Forskere fra Københavns Universitet og VIVE har undersøgt disse dilemmaer i tre meget forskellige områder af sundhedssektoren:

  1. I neonatalklinikken, der behandler de børn, der bliver født ekstremt for tidligt
  2. På demensplejehjem, hvor de ældre ikke længere behersker sprog og hukommelse
  3. I dyrelaboratorier, hvor grisemodeller bruges som stand-in for mennesker i udviklingen af bedre behandling og bedre liv for mennesker.

På dette gåhjemmøde fortæller Københavns Universitet og VIVE om disse undersøgelser. Eftermiddagen byder på fire forskellige fortællinger om, hvordan gris, barn og dement person er tæt forbundet med hinanden i arbejdet med at gøre liv leveværdige:

Det leveværdige liv på tværs af dyr og menneske

Professor Mette Nordahl Svendsen

I Danmark har omsorg for liv altid eksisteret side om side med en parathed til at fravælge liv, som fra begyndelsen så ud til at have svært ved at klare sig. Det er nakkefoldsscanninger et eksempel på. I den forskningsmæssige indsats for at forbedre omsorg og behandling bruges i stigende grad grise fra det danske landbrug. Grisen, som vi mest kender som aftensmad og eksportvare, får i denne forskning en ny identitet: den bliver substitut for mennesket. Hvordan skal vi forstå parløbet mellem selektion og omsorg, menneske og gris i Danmark? Hvordan er liv og død, menneske og gris, stald og klinik vævet sammen i det danske samfund?

Forhandling af liv og død i neonatalklinikken

Forsker, ph.d. Laura Emdal Navne

Når børn bliver født mere end tre måneder for tidligt, afhænger deres overlevelse af intensiv pleje og behandling. De første dage og uger af barnets liv indebærer en risiko for varige skader på bl.a. hjerne, lunger og tarme, fordi organerne er umodne. Hvordan håndterer personale og forældre beslutninger om at igangsætte, fortsætte eller indstille livsforlængende behandling på ekstremt for tidligt fødte børn? Hvilke forestillinger om det leveværdige liv kommer til udtryk i disse forhandlinger af liv og død?

Den demente på plejehjem som omstridt person

Adjunkt Iben Mundbjerg Gjødsbøl

Plejehjemmet er livets sidste station for de mennesker, der udvikler demens og bliver for plejekrævende og afhængige af andres hjælp til at klare sig selv. Her afhænger overlevelse ikke af avanceret medicinsk teknologi og ekspertise, men derimod af basal personlig pleje og af, at den demente hjælpes til at spise og drikke. Hvordan drager plejehjemspersonalet omsorg for demente, der har mistet sprog, hukommelse og autonomi? Hvordan forvaltes liv og død på velfærdsstatens mest centrale omsorgsinstitution?

Grisen som substitut for mennesket i transplantationsforskning

Lektor Anja Marie Bornø Jensen

I kampen mod organmangel arbejder danske transplantationskirurger for at kunne beherske den nyeste teknologi. En del af den teknologi handler om at benytte organer fra grise og bruge grisen som forsøgsdyr, når lægerne skal udvikle nye metoder for at indoperere donerede organer. Grisen spiller dermed en afgørende rolle som substitut for den menneskelige donor og modtager. Men hvordan forvaltes værdien af ”patientens” liv og død i spændingsfeltet mellem dyr og menneske? Hvilke visioner om transplantationsbehandling findes blandt forskerne? Og hvilke alternative muligheder skabes i en operationsstue, når det er en gris, der agerer patient?

Der bliver serveret en let forfriskning i pausen.

Efter oplæggene vil der desuden blive serveret et glas vin og være mulighed for en uformel snak med oplægsholderne.

Ordstyrer: Pia Kürstein Kjellberg