Når hospitalerne samler specialiserede og komplekse funktioner, kan det danne basis for god kvalitet

Øvelse gør mester er et bærende princip i hospitalsplanlægning. Det er en af årsagerne til, at sjældne operationer og behandlinger bliver samlet på færre hospitaler. Men hvordan kan samling af specialiserede og komplekse funktioner skabe bedre kvalitet? Et bud er, at man bedre kan opbygge gode arbejdsprocesser og etablere teams, der kan indarbejde rutiner og få kontinuitet og læring i arbejdet.

Kategorier

Rapport

De bedste forudsætninger for at opnå en høj kvalitet i sjældne og komplekse operationer er at samle dem. Foto: Lars Degnbol

Sundhedsstyrelsen har bedt VIVE undersøge betydningen af organiseringen, når komplekse og specialiserede kliniske funktioner samles, og herunder hvad det giver af muligheder, men også eventuelle negative konsekvenser. Undersøgelsen er blevet foretaget ud fra en gennemgang af klinisk og organisationsfaglig litteratur på området.

Patientgrundlaget skal have en vis størrelse

En høj kvalitet og kompetenceudvikling bygget på erfaringer og rutiner opnås bedst, hvis der ikke er for langt imellem de aktiviteter, det drejer sig om. De bedste forudsætninger for at opnå en høj kvalitet i sjældne og komplekse operationer er derfor at samle dem. Men et stort volumen af fx en bestemt type komplekse operationer er ikke i sig selv nok til at give fordele.

”Man kan ikke bare samle alle operationer inden for et snævert højrisikoområde på et hospital uden at have øje for, om hospitalets organisering i øvrigt er i stand til at varetage kritisk syge patienter,” siger projektchef Christina Holm-Petersen, der har ledet undersøgelsen. ”Der skal også være en intensivafdeling og en bredere bemanding, der er gearet til at varetage den komplekse og kritisk syge patient.”

Faste arbejdsprocedurer og faste roller giver fordele

Er patientgrundlaget stort nok, kan man organisatorisk opbygge bestemte rutiner omkring komplekse operative indgreb. De kan bygges op omkring faste team, hvor hver deltager har klart definerede arbejdsopgaver i en præcis beskrevet arbejdsprocedure.

”Man kan sammenligne det lidt med produktionslinjer: Alle kender forløbet af indgrebet og behandlingen, hvad hinanden gør og deres egen rolle i forløbet. De har også prøvet at håndtere uforudsete hændelser. Det giver alt andet lige en sikrere, hurtigere og smidigere behandling af patienten,” siger projektchef Christina Holm-Petersen.

Mindre fleksibilitet

Med samling af de komplekse og specialiserede funktioner på færre og større sygehuse følger også potentielle ulemper. Rejsetider bliver længere for nogle patienter, og patientforløb bliver måske i højere grad brudt op, eksempelvis når behandling og opfølgning ikke er på samme hospital. De mere standardiserede arbejdsgange – produktionslinjerne – i team kan miste nogle af deres fordele, når patienten lider af flere sygdomme, og hvor et mere individuelt tilrettelagt indgreb og behandlingsforløb er påkrævet. Det kan også være vanskeligere for den enkelte patient at være med til at beslutte og påvirke sit behandlings-forløb i dialog med det højt specialiserede personale.

Så selvom samling skaber mulighed for en bedre kvalitet – typisk målt på en lavere korttidsdødelighed, så udestår der stadig et arbejde med at organisere, at der kommer kvalitet i hele patientforløbet, og at patienterne også oplever en højere kvalitet.