VIVE har kortlagt viden om opdragelse

Danske forældre er blevet mere opmærksomme på, hvilken betydning en god barndom har for et godt voksenliv. Det øger fokus på familie og opdragelse, men skærper også kravene til det gode forældreskab. VIVE har kortlagt nyere eksisterende viden om opdragelse, der er relevant i en dansk sammenhæng. Kortlægningen udgør et vidensgrundlag for Børne- og Socialministeriets initiativ 'Opdragelsesdebatten'.

Kategorier

Notat

Gode materielle vilkår, et reguleret arbejdsmarked og daginstitutioner er nogle af de faktorer, der skaber gode vilkår for danske familier. Modelfoto: Sine Fiig/VIVE

Vilkårene for at få et familieliv til at fungere i Danmark er grundlæggende gode, blandt andet på grund af gode materielle vilkår, bredt dækkende overenskomster og velfungerende børneinstitutioner. Enkelte grupper oplever flere vanskeligheder end gennemsnittet. Det gælder for eksempel familier med få uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer, skilte familier og familier med indvandrerbaggrund.

Der er stigende bevidsthed om den betydning, som en god opvækst har for voksenlivet, og derfor ser vi en øget opmærksomhed omkring familie og opdragelse. Det er grundlæggende en god ting, men det skærper også kravene til og presset på mange familier, der oplever, at der skal mere til for at slå til som familie.

Omsorg, normer og regler

En stor del af den eksisterende forskning i forældreskab og opdragelse fokuserer på, hvordan forældre kombinerer omsorg og involvering på den ene side og autoritet på den anden, og hvad det betyder for børnenes udvikling. En anden del fokuserer på, i hvilken grad forældre bruger tid på at stimulere deres barns individuelle udvikling.

Der er enighed i forskningen om, at børn, hvis forældre kombinerer en høj grad af omsorg og lydhørhed med tydelige normer og regler, trives bedre og har færre problemer med for eksempel misbrug og kriminalitet end børn, hvis forældre er enten distancerede eller utydelige omkring normer og rammer. Forskningen er desuden entydig omkring, at børn, hvis forældre bruger forholdsmæssigt meget tid på at stimulere dem, klarer sig bedre i skolen og i uddannelsessystemet end børn, hvis forældre forholder sig mere passivt til deres børns udvikling.

Generelt viser analyserne, at de fleste danske forældre kombinerer en høj grad af omsorg med forskellige regler for eksempelvis bordskik, tidsforbrug på skærme eller indtag af slik. Det gælder dog især familier med små børn, mens de større børn oplever en lidt mindre grad af involvering og styring.

Skærmtid og pligter

I Danmark er der ikke tydelige socioøkonomiske forskelle på forældres evne til at give omsorg og kun mindre forskelle på, hvor mange tydelige regler og normer børn møder i hjemmet. Når det gælder den aktive stimulering af børnenes udvikling, ser vi derimod tydelige forskelle. Forældre med højt uddannelsesniveau bruger oftere tid på for eksempel at læse for deres børn, end forældre med lavere uddannelsesniveau gør.

Danske børn er blandt de europæiske børn, der bruger mest tid foran tv, computere og andre skærme. Analyser lavet specifikt til denne undersøgelse viser, at børn, der bruger forholdsvis meget tid, trives lidt dårligere end børn med et mindre tidsforbrug på skærme.

Kortlægningen har set på, i hvilken grad danske børn har pligter og ansvar i form af at deltage i husarbejde. De fleste børn deltager ugentligt i lettere former for husarbejde. Analyser lavet til dette notat viser, at børn, der deltager i husarbejde, i lidt højere grad synes, de klarer sig godt fagligt, end børn, der ikke deltager.

Metode

Notatet bygger dels på eksisterende litteratur om emnet, og dels på statistiske analyser af VIVEs to børneforløbsdatasæt ‘Forløbsundersøgelsen af Årgang 1995’ og ‘Børn og Unge i Danmark’, som er udarbejdet specifikt til dette notat.