Seks råd til bedre styring på det specialiserede børneområde

Generelt er kommunerne blevet bedre til at styre deres økonomi og overholde budgetterne. Den positive udvikling dækker imidlertid over forskelle mellem de enkelte sektorområder. Blandt andet på det specialiserede børneområde går det gennemsnitligt set dårligere end på de øvrige sektorområder. VIVE har på baggrund af en ny analyse udpeget seks fokuspunkter, der kan inspirere kommunerne til at forbedre økonomistyringen på området.

Kategorier

Rapport

Kommunerne har generelt forbedret deres resultater omkring økonomistyring, men gennemsnitligt set går det dårligere på det specialiserede børneområde end på andre områder. Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kommunerne har generelt forbedret deres resultater omkring økonomistyring og dermed deres evne til at holde og ramme budgetterne. Men der er forskelle på de enkelte sektorområder. Blandt andet er kommunerne gennemsnitligt set dårligere til at ramme og overholde budgettet på det specialiserede børn- og ungeområde, end de er på andre områder.

På den baggrund har partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen bedt VIVE om at udarbejde en analyse af kommunernes økonomistyringspraksis på det specialiserede børn- og ungeområde. Seks kommuner med relativt gode resultater inden for økonomistyringen på området er indgået i analysen. Det drejer sig om Hvidovre, Middelfart, Horsens, Kolding, Syddjurs og Mariagerfjord Kommuner.

Analysen er dels mundet ud i en rapport med resultaterne og dels i en PowerPoint præsentation, som skal inspirere kommunerne til, hvordan de kan videreudvikle deres nuværende økonomistyring på området.

Konklusion

På baggrund af kortlægningen kan VIVE pege på seks centrale fokuspunkter, der kan være med til at forbedre økonomistyringen på området:

  • Fælles faglig og økonomisk strategi
  • Retningslinjer, der understøtter en effektiv sagsbehandling
  • Håndfast databaseret rammestyring
  • Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter
  • Individbaserede disponeringsregnskaber
  • Faglige og økonomiske styringsnøgletal.

Fælles faglig og økonomisk strategi indebærer, at strategien både understøtter høj faglighed og god udnyttelse af ressourcer. Strategien skal tilpasses den enkelte kommune, men kan blandt andet indeholde: indsatstrappetænkning – herunder færre (institutions)anbringelser – tværsektorielt samarbejde med almenområdet om øget tidlig indsats og udvikling af nye tilbud, for eksempel intensive hjemmebaserede indsatser og midlertidige anbringelser.

Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling er eksempelvis retningslinjer for håndtering af underretninger, handleplaner og opfølgning. I forhold til opfølgning i sagerne er det hensigtsmæssigt at foretage en faglig prioritering af, hvilke sager der kræver særlig hyppig opfølgning, da tæt opfølgning ikke er lige meningsfyldt i alle sager. Effektiv sagsbehandling indebærer også, at bevillingskompetencen på tværs af rådgivere, ledere og visitationsudvalg er tilpasset de konkrete forhold i kommunen.

Håndfast databaseret rammestyring indebærer, at merudgifter inden for ét område finansieres med mindreforbrug på et andet område. Det indebærer desuden, at kommunens udførerenhed som udgangspunkt har en fast økonomisk ramme, som giver et fælles incitament mellem myndighed og udfører til at samarbejde om det enkelte barns progression. Derudover indebærer modellen et datagrundlag om antal bestilte indsatser og deres pris som grundlag for en mulig op- eller nedjustering af udførerenhedens budgetramme.

Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter på anbringelser samt – de økonomisk set væsentligste – forebyggende og hjemmebaserede foranstaltninger gør det muligt at skabe sammenhæng til den faglige strategi og følge op på målsætningerne i den. Det gør det også muligt at forklare, om budgetafvigelser skyldes, at der bevilges flere indsatser end forventet, eller at indsatserne gennemsnitligt er dyrere end forudsat.

Individbaserede disponeringsregnskaber indebærer, at der opstilles forventninger til udgifterne i forhold til hver enkelt borger. Det sker på baggrund af forventet varighed og gennemsnitspriser på de forskellige indsatser – ikke kun i forhold til anbringelser, men også de økonomisk set væsentligste forebyggende foranstaltninger.

Faglige og økonomiske styringsnøgletal med sammenhæng til den faglige strategi skal anvendes og formidles til de forskellige niveauer i organisationen – med det rigtige fokus og detaljeringsniveau. Særligt er der et udviklingspotentiale i forhold til styringsinformation om progression hos borgerne.

Anbefalinger

Ud over en rapport har VIVE udarbejdet en PowerPoint præsentation med:

  • overblik over rapportens hovedkonklusioner
  • konkrete praksiseksempler fra kommunerne til inspiration
  • spørgsmål til refleksion i egen kommune.

PowerPoint præsentationen kan anvendes til at drøfte praksis i egen kommune og til overvejelse af, om konklusionerne og eksemplerne giver anledning til justeringer.

Metode

Datagrundlaget for analysen består af centrale dokumenter og interview med en række aktører i den kommunale styringskæde i de seks kommuner, som indgår i analysen – herunder sagsbehandlere, ledere af kommunens udførerenheder, afdelingsledere, børne- og familiechef, økonomikonsulenter, økonomichef-/direktør, borgmester og formand for børn- og ungeudvalget. Derudover har deltagerkommunerne deltaget i en fælles workshop.

Læs mere

Analysen er den anden i en række af analyser, som udgør et samlet økonomistyringsprogram initieret af partnerskabet om kommunal økonomistyring mellem KL og regeringen. Læs første analyse i økonomistyringsprogrammet: Kommunernes Økonomistyring 2016. En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis. Klik på dette link for at læse analysen.

Den tredje analyse i økonomistyringsprogrammet omhandler økonomistyring af specialundervisning i folkeskolen og udkommer i første kvartal 2018.