Svært at rekruttere unge til alkoholrådgivning

Selv om unge 16-25-årige udviser stor åbenhed og vilje til at tale om alkohol, så er det vanskeligt at rekruttere unge med et skadeligt alkoholforbrug til rådgivning. Det er den overordnede konklusion i et pilotprojekt, der har afprøvet et tilbud med individuelle rådgivende samtaler.

Kategorier

Rapport

Målgruppen af unge med et skadeligt alkoholforbrug har vist sig svær for projektet at nå. Modelfoto: Sine Fiig/VIVE

Med pilotprojektet AlkoTalk ønskede Novavi – en nonprofit- udbyder af alkohol- og stofbehandling – at udvikle et rådgivningstilbud målrettet 16-25-årige unge, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Det vil sige, at de drikker mere end 30 genstande om ugen. Tilbuddet bestod af individuelle, rådgivende samtaler.

Derudover kunne man tilbyde samtaler til projektets sekundære målgruppe, som var den unges netværk – for eksempel familie, venner eller professionelle. Rådgiverne fra projekt AlkoTalk var personligt tilstede med en stand på udvalgte ungdomsuddannelsessteder for at gøre opmærksom på projektet og rekruttere unge til samtaler.

Det viste sig at være vanskeligt at rekruttere unge og deres netværk til samtaleforløb. Derfor blev der halvvejs gennem i projektet satset på en bredere vifte af aktiviteter, som blandt andet omfattede en digital test af unges alkoholforbrug, kortere kompetenceforløb for vejledere på ungdomsuddannelserne samt klasseundervisning af elever på ungdomsuddannelserne.

Resultater

AlkoTalk har haft svært ved at rekruttere den primære målgruppe af unge med et skadeligt forbrug af alkohol til projektet. Af de få unge, som kom til de individuelle samtaler, viste flere sig at have brug for omfattende psykiatrisk behandling, hvilket lå uden for projektets rammer.

I forhold til projektets sekundære målgruppe, den unges netværk, har projektet også haft svært ved at komme i kontakt med forældre og venner. Til gengæld har projektet haft succes med samarbejdet med og kompetenceudviklingen af vejledere på ungdomsuddannelserne.

Generelt har rådgiverne i AlkoTalk oplevet en høj grad af åbenhed og villighed til at tale om alkohol blandt de unge, de har mødt. De unge har taget godt imod AlkoTalks stande i kantinerne, klasseundervisningen samt den digitale test. Alt sammen har haft deres interesse – i hvert fald i en begrænset periode. Omvendt er erfaringerne, at der er lang vej fra at ville snakke om alkohol til at erkende, at man selv kan have et reelt problem, og endnu længere derfra til at bede om hjælp.

De individuelle samtaler, som AlkoTalk har tilbudt, har været udtryk for en problembaseret tilgang til de unges alkoholforbrug, mens langt de fleste unge ikke opfatter deres alkoholforbrug som noget, der er problematisk eller skadeligt. Evalueringen peger på, at det er en af grundene til, at det har været så svært at rekruttere de unge.

Evalueringens hovedkonklusion er, at den oprindelige projektidé strandede, fordi målgruppen af unge med et skadeligt forbrug af alkohol ikke lod sig rekruttere til de individuelle rådgivende samtaler. Erfaringerne fra projektet viser, at det er en svær målgruppe at nå, og at den type indsats, som har været afprøvet, ikke har kunnet tiltrække de unge i målgruppen eller deres venner. Projektets erfaringer understreger, hvor vigtigt det er i det fremadrettede forebyggelsesarbejde rettet mod unges alkoholforbrug, at rekruttering og tilbud tilrettelægges efter og tilpasses til målgruppens behov.

Metode

Evalueringen er baseret på kvalitative data, herunder dokumentanalyse, observation af AlkoTalks stand samt interview med projektlederen, de to rådgivere i AlkoTalk, vejledere på to ungdomsuddannelser og elever på en af ungdomsuddannelserne.