Status på skolereformen efter tre år

Elever, forældre, lærere og andre skolefolk har nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden. Det viser VIVEs evalueringer af reformen. I lyset af reformen bør man være særligt opmærksom på bl.a. de sårbare elever og brugen af motion og bevægelse, vurderer forskerne bag undersøgelserne.

Kategorier

Rapport
DelShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Elever, forældre, lærere og andre skolefolk har nogenlunde samme syn på skolereformen og dens virkninger i dag som for tre år siden.

Oplevelserne af skolereformen har ikke ændret sig det store i 2017, i forhold til da reformen blev sat i gang i 2014. Det er den overordnede konklusion fra fem nye rapporter, som ser på, hvordan lærere, pædagoger, elever, forældre, skoleledere og skolebestyrelser oplever, at reformen påvirker hverdagen i og omkring skolen.

De mange analyser, VIVE har lavet, peger på et par områder, hvor det er særligt værd at være opmærksom i det videre arbejde med at få reformens elementer til at blive en naturlig del af skoledagen:

Sårbare elever

Som noget nyt har forskerne i 2017 lavet en særskilt analyse af sårbare elever på 7. og 9. klassetrin. Analysen viser ikke overraskende, at de sårbare elever trives dårligere og deltager mindre i de faglige aktiviteter end deres klassekammerater. Men derudover er der et par områder, hvor de nye elementer i reformen i særlig grad synes at påvirke de sårbare elever.

Det gælder bl.a. skoledagens længde: Generelt er det godt 8 ud af 10 elever – både sårbare og ikke-sårbare – der angiver, at skoledagen er lidt for lang eller alt for lang. Men flere sårbare elever ligger yderst på skalaen. Således angiver hele 61 procent af de udadreagerende elever, at de finder skoledagen alt for lang, mens 41 procent af de øvrige elever har den opfattelse. Blandt de indadreagerende er andelen 53 procent.

Forskerne ser desuden en tendens til, at de sårbare elever er mindre glade for aktiviteter uden for skolen end deres klassekammerater.

Lidt mindre bevægelse

Mere motion og bevægelse er et centralt element i reformen, men i år kan forskerne spore en lille tilbagegang i, hvor meget eleverne er fysisk aktive i skolen. Det giver både lærere og elever udtryk for. Hvor 78 procent af lærerne i 2015 inddrog motion og bevægelse i undervisningen mindst én gang om ugen, gælder det for 74 procent i 2017.

”Selv om der ikke er tale om en stor tilbagegang, og der kan være flere årsager til udviklingen, så er det værd at være opmærksom på,” påpeger seniorforsker Chantal Pohl Nielsen, der står bag rapporten om elevernes oplevelse af reformen.

”Elevernes svar tyder også på, at de på mellemtrinnet og i udskolingen er mindre fysisk aktive i løbet af en normal skoledag i 2017 sammenlignet med 2015. Samtidig giver lidt færre elever udtryk for, at de kan lide at være fysisk aktiv i skolen,” tilføjer hun.

Lidt mere ro og orden

Til gengæld synes det at gå i den rigtige retning, når det gælder om at skabe arbejdsro blandt de ældste elever. Lærerne vurderer i 2017, at der i udskolingen er lidt mere ro og orden, end de vurderede i 2015. Forskerne finder desuden tegn på, at der er en sammenhæng mellem motion og bevægelse og ro og orden i klassen:

”Vores analyser indikerer, at der er mere ro i klasserne, når læreren i høj grad inddrager motion og bevægelse i undervisningen. Det er et interessant resultat, som kan være relevant at undersøge nærmere,” forklarer seniorforsker Bente Bjørnholt, der har deltaget i arbejdet med læreres og pædagogers oplevelse af reformen.

Mange perspektiver på reformen

Folkeskolereformen følges af et omfattende evaluerings- og forskningsprogram finansieret af Undervisningsministeriet. I programmet indhenter VIVEs forskere løbende data fra elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner, hvilket giver meget nuanceret viden om reformens modtagelse og indvirkning på livet i og omkring skolen.