Forældre sammen – hver for sig

Baggrund

Skilte forældre – dvs. både tidligere gifte, tidligere samlevende samt forældre, der har fået børn uden at have boet sammen – der opsøger Statsforvaltningen for at få hjælp til at indgå aftaler om samvær, børns bopæl og forældremyndighed, har et højere konfliktniveau og flere sociale problemer end andre skilte forældre. Som følge heraf trives både børn og forældre dårligere end andre børn – særligt, når sagerne trækker ud. For at hjælpe forældrene med at håndtere deres samarbejde og give dem redskaber til at forstå og støtte deres børn igangsatte Børne- og Socialministeriet med støtte fra satspuljen i begyndelsen af 2016 projektet Forældre sammen – hver for sig. Det er et kursus- og samtaleforløb, der på forsøgsbasis er blevet tilbudt til forældre, der har henvendt sig til Statsforvaltningens afdelinger i Aabenraa og Odense. Projektet er afsluttet ved udgangen af 2018.

Normalt bliver forældre, der første gang henvender sig til Statsforvaltningen, indkaldt til et halvanden times samarbejdsmøde. Forældre, der har deltaget i Forældre sammen – hver for sig, er derimod blevet tilbud et forløb, der består af en indledende samtale, et 12-timers kursusforløb og en til to opfølgende samtaler. Hvis forældrene ikke har haft ressourcer til at deltage i kursusdelen eller af praktiske grunde ikke har haft mulighed for at møde op, er de som alternativ til kursusdelen blevet tilbudt at deltage i et 6-timers individuelt tilrettelagt forløb. Projektet er designet af Center for Familieudvikling i samarbejde med Børne- og Socialministeriet og Statsforvaltningen. VIVE har evalueret projektet ved at måle udviklingen i forældrenes indbyrdes samarbejde og konflikter, deres opfattelse af at kunne forstå og støtte deres børn, børnenes og forældrenes trivsel samt andelen, der er i stand til selv at indgå aftaler uden at få brug for juridiske afgørelser i Statsforvaltningen eller i retten.

Resultater

Evalueringen viser, at forældre, der har deltaget i Forældre sammen – hver for sig, i højere grad end andre forældre oplever, at de er blevet bedre til at forstå deres børns reaktioner og støtte deres børn. 49 procent af projektets forældre svarer et år efter sagens begyndelse, at de har fået større forståelse for deres børn. Dette gælder kun for 32 procent i kontrolgruppen. Forældrene i projektet oplever også, at forløbet har gjort dem bedre til at håndtere deres forældresamarbejde, hvilket blandt andet kommer til udtryk i større enighed omkring fordelingen af samvær. Derudover viser evalueringen, at der blandt forældrene i projektet er færre sager, der ender med en juridisk afgørelse i Statsforvaltningen eller retten. 25 procent af forældrene i Forældre sammen – hver for sig er endt med en juridisk afgørelse i Statsforvaltningen eller retten, mens det gælder for 36 procent i kontrolgruppen. Der ses en tydelig tendens til, at det er forældre, der har deltaget i kursusdelen af Forældre sammen – hver for sig, der har fået størst udbytte af projektet.

Forældre, der til at starte med havde et højt konfliktniveau, har desuden haft særlig stor gavn af Forældre sammen – hver for sig. Blandt denne gruppe forældre er der sket et markant fald i konfliktniveauet, og færre end normalt er endt med en juridisk afgørelse. Blot 28 procent af de højkonflikte forældre, der deltog i projektet, fik en juridisk afgørelse, mens det var 43 procent af de højkonflikte forældre i kontrolgruppen. Den positive gevinst af deltagelsen i projektet gælder dog ikke forældre, der ikke har oplevet fysisk vold fra deres ekspartner.

Generelt oplever både børn og forældre med sager i Statsforvaltningen en forbedring af deres trivsel fra sagens begyndelse til et år efter. Forbedringen kan dog ikke tilskrives deltagelsen i Forældre sammen – hver for sig, da både projektets deltagere og kontrolgruppen oplever den positive udvikling.

Forventningen var, at op imod 80 procent af forældrene ville deltage i hele kursus- og samtaleforløb i Forældre sammen – hver for sig. Men da en relativt stor andel af forældrene ikke ønskede at deltage i mere end en enkelt samtale, var det kun 45 procent af forældrene, der deltog i det fulde kursusforløb.

Kursusforløbet er lidt dyrere at gennemføre end et almindeligt sagsforløb i Statsforvaltningen. Men når man tager højde for, at færre sager skal have juridisk behandling i Statsforvaltningen eller overføres til retten, vil det formodentlig ikke være forbundet med ekstraomkostninger at implementere forløbet.

Anbefalinger

I tilrettelæggelsen af det fremtidige familieretlige system (Statsforvaltningen eller domstolene) vil man med fordel kunne indtænke et tilbud, der på samme måde som Forældre sammen – hver for sig, klæder forældrene på til selv at håndtere deres samarbejde og giver dem viden og redskaber til at forstå og støtte deres børn.

Metode

Projektet er evalueret kvantitativt ved at sammenligne en indsatsgruppe fra to afdelinger af Statsforvaltningen, der har fået tilbudt forløbet, med en kontrolgruppe, der har fået deres sag behandlet i to andre afdelinger af Statsforvaltningen. Der er anvendt registerdata fra Statsforvaltningens sagsregister samt spørgeskemadata indsamlet i tre runder: Ved sagens begyndelse, ved sagens afslutning og et år efter sagens begyndelse. I alt indgår 2.502 forældre i registerdatasættet, mens henholdsvis 1.379, 747 og 637 forældre har deltaget i første, anden og tredje runde af spørgeskemaundersøgelsen. To tredjedele af disse forældre tilhører indsatsgruppen, mens en tredjedel tilhører kontrolgruppen.

Læs mere:

Dahl, K.M. & M. Bisgaard (2016): Midtvejsevaluering af ‘Forældre sammen – hver for sig’. Et forsøg med konflikthåndtering i Statsforvaltningen. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ottosen, M.H., K.M. Dahl & B. Boserup (2017): Forældrekonflikter efter samlivsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager. København: VIVE – Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. (2016a): Analyse af udviklingen i familieretlige konflikter. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. (2016b): Delebørn – det vi ved, det vi gør og det børnene siger. København: Akademisk Forlag.