Borgeroplevelser af Jobcenter København, 2022
Udgivelsens forfattere:
- Katja Isa Søndenbroe
- Christian Højgaard Mikkelsen
- Frederik Thuesen
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet
Lovgivningen på beskæftigelsesområdet har gennemgået en række reformer de seneste ti år. Samtidig har beskæftigelsesområdet været til løbende offentlig diskussion. Senest har SMV-regeringen, som tiltrådte i efteråret 2022, lagt op til at reformere jobcentrene.
Både reformerne og debatten om jobcentrene gør det vigtigt at følge med i, hvordan borgerne oplever den service, de kan få i jobcentrene. Det er baggrunden for, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune i 2019 besluttede i en række undersøgelser at afdække, hvordan borgerne oplevede deres møde med Jobcenter København.
VIVE gennemførte i 2019 den første undersøgelse, som fokuserede på målgruppen af udsatte borgere – blandt andre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i et ressourceforløb. I 2020 blev undersøgelsen foretaget for anden gang og denne gang suppleret med job- og uddannelsesparate borgere, for eksempel dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsen blev gentaget i 2021 og igen i 2022, og det er resultaterne fra undersøgelsen i 2022, der foreligger nu.
Stabil tilfredshed med jobcenteret
Overordnet viser alle VIVEs fire undersøgelser en stabilt positiv oplevelse af Jobcenter København blandt borgere fra forskellige ydelsesgrupper. Det gælder for eksempel spørgsmålet til borgerne om, hvordan de oplever den behandling, de har fået i jobcenteret. I alle årene fra 2019-2022 ser vi – bortset fra coronaåret 2020, hvor beskæftigelsesindsatsen i alle landets jobcentre i en periode var suspenderet – at tilfredsheden ligger relativt højt (omkring 4 på en skala fra 1-5). Det gælder både for udsatte ledige og for ledige, som er job- og uddannelsesparate ledige.
Nogle grupper af unge skiller sig ud
Der er imidlertid nogle grupper af unge ledige, som skiller sig ud – både blandt udsatte og blandt job- og uddannelsesparate ledige. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år oplever i lavere grad end øvrige udsatte ledige, at de kan spørge deres sagsbehandler, hvis de er i tvivl om noget. De ved også i lavere grad, hvad der skal ske indtil næste samtale i jobcenteret.
Blandt modtagere af uddannelseshjælp finder vi, at de i højere grad oplever fremdrift i deres forløb, end øvrige ledige i gruppen af job- og uddannelsesparate gør. Samtidig oplever disse unge modtagere af uddannelseshjælp i lavere grad, at de bidrager til denne fremdrift. Det tyder samlet set på, at nogle unge har sværere ved at skaffe sig viden om, hvordan de kan forbedre deres uddannelses- og jobsituation – og dermed sværere ved at handle på at forbedre den.
Positiv udvikling blandt personer i ressourceforløb
Personer, som modtager ressourceforløbsydelse, var i den forrige undersøgelse fra 2021 den mindst tilfredse gruppe i forhold til mange af undersøgelsens spørgsmål. I 2022 er der imidlertid sket en markant positiv udvikling blandt personer, som modtager ressourceforløbsydelse.
Vi finder således en – statistisk sikker – mere positiv oplevelse i forhold til fire ud undersøgelsens syv spørgsmål i 2022 sammenlignet med 2021. Det drejer sig blandt andet om, at disse borgere i højere grad oplever, at de bliver godt behandlet i jobcenteret, bliver inddraget af deres sagsbehandler i beslutninger og ved, hvad der skal ske indtil næste samtale.
Anbefalinger
Det er vigtigt, at sagsbehandlere er forstående, engagerede, fysisk nærværende og professionelle i forhold til at hjælpe den enkelte og forbedre vedkommendes situation. Det er også vigtigt, at det sker med udgangspunkt i borgerens ønsker, idéer og muligheder.
For borgere med behov for særlige indsatser er det vigtigt, at sagsbehandlerne – sammen med borgerne – træffer beslutning om at iværksætte indsatser, som faktisk kan hjælpe borgeren. Flere borgere giver udtryk for, at det er demotiverende at opleve tiltag, som alene iværksættes, fordi lovgivningen kræver det, men ellers ikke virker relevante i forhold til at hjælpe borgeren i job.
Undersøgelsen fra 2022 af borgernes oplevelser af jobcenter København giver endvidere grund til at overveje, om indsatsen kan forbedres for unge ledige – både udsatte og job- og uddannelsesparate unge. Nogle unge har sværere ved at skaffe sig viden om, hvordan de kan forbedre deres situation i forhold til uddannelse og job, og er i tvivl om, hvad de skal gøre. Det tyder på behovet for en forstærket indsats for nogle grupper af ledige unge.
Metode
331 borgere har deltaget i dette års spørgeskemaundersøgelse af Jobcenter København. Spørgeskemaet består af syv spørgsmål, der afdækker borgernes oplevelser med jobcenteret. Borgerne haft også haft mulighed for at uddybe deres besvarelser.
Undersøgelsen fokuserer specifikt på borgernes oplevelse i forbindelse med møder i Jobcenter København – ikke på beskæftigelseslovgivningen generelt eller på borgernes eventuelle oplevelser med andre dele af forvaltningen eller eksterne leverandører. Undersøgelsen er gennemført hvert år i fire år, hvilket gør det muligt at følge udviklingen over tid. Den første undersøgelse blev gennemført i 2019.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Københavns KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd